De tohjulede styrer igen

Over 1000 cykler i byenstore bededag

Lars Aare
Skin­nen­de mo­tor­cyk­ler vil igen i år do­mi­ne­re by­bil­le­det sto­re be­de­dag. ar­kiv­fo­to: gre­te dahl
Aalborg 1. maj 2007 06:00

AALBORG: Store bededag står igen i år i motorcyklernes tegn i Aalborg, når 1300-1400 motorcyklister fra hele landet samles til Ulvene MC’s årlige optog fra havnen til klubhuset på Bakkegårdsvej i Aalborg Øst. - Vi er kommet lidt sent i gang med annonceringen i år. Blandt andet har al den ombygning, der er i gang på havnefronten, betydet, at det er trukket ud med at finde et sted, vi kan være. Men jeg er ret sikker på, at vi bliver lige så mange som sidste år. - Vores træf er efterhånden godt kendt blandt motorcyklister, og folk ringer selv fra hele landet for at få oplysninger, siger Ulvene MC’s nye formand Kenneth Nørgaard. Optoget begynder i år ved det gamle kvægtorv på Nyhavnsgade. Her vil der være spærret af allerede ved middagstid, hvorefter mc-folket begynder at ankomme for at lade deres nypudsede maskiner beundre. Klokken 16 startes maskinerne op, og der køres i optog gennem Aalborg til klubhuset på Bakkegårdsvej, hvor der er mad, drikke og levende musik. Ulvenes mc-træf har været holdt hvert år siden 1992.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...