De tunge løft spares

Lokalpolitik 1. maj 2007 06:00

SÆBY: Når Sæbygårdgruppen foretager sine regelmæssige avisindsamlinger, er det en fordel for miljøet at papiret bliver indsamlet og genanvendt. Det er en tung sag og i en tid med arbejdsmiljø på den internationale dagsorden er det vigtigt, at man også vælger at bruge de tekniske nyskabelser til at hjælpe med i projektet. Derfor havde spejderne da også lånt fire vippecontainere og en gaffeltruck ved den seneste indsamling. Aviserne tømtes først fra varebilerne over i vippecontaineren, som bagefter med trucken blev tømt i de store transportcontainere. Herved blev mange tunge løft sparet og det hele gik lidt nemmere og hurtigere. Her blev der indsamlet 35-40 tons papir ved den seneste indsamling. Det ser ud til, at de frivillige foreningers regelmæssige avisindsamlinger, som har kørt i den gamle Sæby kommune i en årrække, får lov til at fortsætte i den nye storkommune. Politikerne i Plan-og Miljøudvalget er så tilfredse med resultaterne at spejderne får lov at fortsætte. Traditionen med at spejderne samler aviser i Sæby by går helt tilbage til de blå pigespejdere, som i 1966 finansierede indretningen af deres første lokaler på Hans Aabelsvej ved avisindsamling. Indsamlingerne har altså foregået i 41 år og har overlevet to kommunesammenlægninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...