De unge på vej tilbage til fagligt fællesskab

LO-formand Harald Børsting ser nye tendenser

Harald Børsting var i denne uge på virksomhedsbesøg i Thisted, bl.a. hos isproducenten Polar Is. LO-formanden, der stammer fra Salling, og som ung var fagforeningsformand i Skive, var sidst i 1970'erne faglærer i trekvart år på den daværende specialarbejderskole i Thisted. Foto: Peter Mørk

Harald Børsting var i denne uge på virksomhedsbesøg i Thisted, bl.a. hos isproducenten Polar Is. LO-formanden, der stammer fra Salling, og som ung var fagforeningsformand i Skive, var sidst i 1970'erne faglærer i trekvart år på den daværende specialarbejderskole i Thisted. Foto: Peter Mørk

NORDJYLLAND:- I "nullerne" havde de unge yuppiedrengene som forbilleder, men nu søger de meget mere fællesskabet og er optaget af fællesskabets værdier, siger LO-formand Harald Børsting til NORDJYSKE Stiftstidende. Derfor går det ifølge LO-formanden meget bedre med at organisere de unge. Reaktionen mod "yuppiedrengene" er den ene forklaring, men den aktuelle krise spiller også en rolle, siger Harald Børsting og afviser, at tiden er ved at løbe fra fagbevægelsen og 1. maj-demonstrationerne. Vejret 1. maj - Hvor mange der er med til 1. maj-møderne, afhænger altid af vejret, men man ser altid mange deltagere især i storbyerne, hvor uddannelsesinstitutionerne er. - Men vi har talt med LO's lokalafdelinger om at forny konceptet. Mange af dem, der har "aktive aktier" i fagbevægelsen, vil også have seriøse input ud over folkefesten og bajerne, og vi har set flere afdelinger lave temaseminarer 1. maj. For Harald Børsting personligt har 1. maj også meget med traditionerne at gøre helt tilbage, fra da han var ung fagforeningsformand i Skive. Og der er stadig meget at kæmpe for, ikke så meget i den klassiske klassekamps ramme, men ikke mindst i år handler det meget om beskæftigelse og arbejdsløshed. Vækst og beskæftigelse er nøgleord, og LO-formanden er uenig i regeringens filosofi om, at skattelettelser til de højestlønnede virker: - Det går ikke at tro, at bare de stærkeste får det bedre, skal de nok trække andre med. Kapitalen skal også have anstændige vilkår, men det kræver også en samfundsindsats, specielt på uddannelserne. Behovet for vækst og beskæftigelse, uddannelse og en vækststrategi, der ikke kun tager afsæt i de stærkeste, bliver nøgleordene i Harald Børstings egne 1. maj-taler i dag: - Vi skal producere og arbejde osud af krisen, ikke spinke og spare os ud af den, siger han. Den danske model Harald Børsting læser altså en ny trend - at de unge er på vej tilbage til de faglige fællesskaber - men han erkender også, at fagbevægelsen har en udfordring i at fastholde og rekruttere nye medlemmer. Ikke så meget for fagforeningernes skyld, men "hvis vi ikke har en ordentlig organisationsgrad, kan vi ikke på sigt holde fast i den danske model". Den danske model, hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverne klarer de fleste ærter selv, er imidlertid meget sårbar over for politisk indblanding - som da bl.a. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne pressede på for højere løn til de offentligt ansatte. Harald Børsting opfordrer direkte politikerne til at "holde nallerne væk". Overenskomsten fundament Udover politisk indblanding trues den danske model også af, at flere og flere virksomheder "skriver medarbejdere ud af overenskomsten" og giver dem ledertitler, ofte uden ret til at hyre og fyre. Mange virksomheder har også den strategi at kontraktansætte folk, HK har stadig ikke ret til at organisere, hvis der er under 50 pct. HK-ansatte i virksomheden, og det medvirker til, at færre er omfattet af overenskomster. - Samtidig tror jeg, at mange ikke tænker så meget over, at selv de meget decentrale overenskomster med større lokalt råderum hvi- ler på den centrale overens- komst. De opfatter måske ikke den centrale overenskomst som så væsentlig, men det er den, fordi den er forudsætningen. Den sociale dumping En anden trussel set i Harald Børstings optik er den sociale dumping, og han er glad for, at der trods alt er taget hul på det på bygge- og transportområdet. Arbejdsgiverne, regeringen og myndighederne gør ikke det, de kan for at forhindre den sociale dumping. - De, der bærer den danske model - fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen - skal vedstå, at det ikke kun er os i fagbevægelsen, der har ansvaret for, at de danske løn og arbejdsvilkår. Vi skal være sammen om at byde udenlandsk arbejdskraft velkommen i Danmark - på danske løn- og arbejdsvilkår, siger Harald Børsting.