Fodbold

De unge satte skub i Aabybro

Aabybro vandt hjemmekampen i serie 2 mod AaB med 1-0.

De første 15 minutter af kampen var det hjemmeholdet, der sad på opgøret og de fik da også tilspillet sig et par pæne målchancer, men efterhånden kom AaB med i opgøret og de fik også truet AaIF målet. Trods chancer til begge mandskaber måtte holdene gå til pause med stillingen 0-0. I løbet af 2. halvleg blev hjemmeholdet mere og mere dominerende, og da AaB efter 60 minutter blev reduceret til 10 mand efter et gult kort, pressede AaIF gæsterne endnu længere tilbage på banen. Trods massiv overvægt i spil og chancer, evnede spillerne ikke at få bolden skubbet det sidste stykke over stregen. Midt i halvlegen fik den samme AaB spiller gult kort for anden kort og dermed rødt. Samtidig satte AaIFs træner Søren Winther et par unge knægte på banen i skikkelse af Lasse Præstegård og Anders Mikkelsen. Det skulle hurtigt vise sig at være en god idé, for 10 minutter før tid fik hjemmeholdet scoret det afgørende mål til 1-0. Efter et godt opspil bliver et indlæg headet videre af Brian Dorum, og i det lille målfelt dukker den 17-årige Anders Mikkelsen op og header bolden det sidste stykke overs stregen. Efter scoringen forsøger AaB at lægge pres på hjemmeholdets mål, men i stedet for en reducering, er det AaIF, der via flere farlige kontrastød, er tættere på 2-0 end AaB er på 1-1. I slutfasen er Lasse Præstegård alene med målmanden uden at score og Brian Dorum og Anders Mikkelsen er også nærgående. AaIF har nu seks point for fem kampe. Ifølge træner Søren Winther er det tilfredsstillende.