Nordjylland

De unge tjener gode penge

Yngre mennesker i Nordjylland står ikke tilbage for deres jævnaldrende på landsplan, når det gælder om at øge den årlige indkomst.

I 2007 var der således næsten 50 procent flere af de 25-44-årige, der tjente over en halv million kroner om året, end der var i 2004, og det svarer til udviklingen på landsplan. Næsten 10.000 yngre nordjyder tjente over 500.000 kroner årligt i 2007, mens det drejede sig om godt 6500 af dem i 2004. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Danske Bank har bearbejdet. Det er dog stadig flest i aldersgruppen mellem 45 og 59 år, som tjener mere end en halv million kroner om året.