Aalborg

De unges mand i marken

[/18 con rød]Kommunens nye ungdomskonsulent skal lære de unge at hjælpe sig selv

PANDRUP:Kommunens nye ungdomskonsulent hedder Rasmus Gjerding. Han er 31 år og klædt på til opgaven med teoretisk viden og praktisk erfaring. Aalborg Universitet har forsynet ham med en uddannelse inden for psykologi og samfundsfag, og det har efterfølgende ført til jobs på henholdsvis på Skive og Dronninglund gymnasier, hvor han har undervist i psykologi og samfundsfag. I øjeblikket arbejder Rasmus Gjerding på Brønderslev Ungdomshus. Men fra første oktober er det fortid, og så skal han i gang med at hjælpe Pandrups unge til en ordentlig fremtid. - Jeg skal lære dem at klare sig selv, hjælpe dem til selvhjælp, forklarer Rasmus Gjerding. Ikke en Messias Hans målgruppe er de 10 til 25-årige og han ved, det er en stor opgave, som ikke kan løftes alene. Derfor er samarbejde et nøgleord. - Det er vigtigt for mig at få etableret et samarbejde med klubberne, skolelederne, sagsbehandlerne og især familierne. For det er jo dem, som til dagligt omgås de unge, her kan jeg suge viden og ideer til mig. Jeg er ikke Messias og kan ikke redde alle, jeg er blot en brik og derfor er samarbejde så vigtigt, fortæller han. Forskellige opgaver Ungdomskonsulenten står overfor en stor gruppe unge og derved også forskellige opgaver. Der er gruppen af unge, som begår hærværk og kriminalitet, som ikke er integreret i samfundet. - Det er en gruppe, som mangler selvrespekt, og så skal det gå ud over andre. Men i bund og grund er jeg overbevidst om, at de godt vil være en del af samfundet, de skal bare hjælpes på vej, fortæller ungdomkonsulenten, som kender samme problemstilling fra sit job i ungdomshuset. Store forventninger Det er ikke kun Pandrups utilpassede ungdom, der får hilst på Rasmus Gjerding. Han vil også tage rundt i kommunen og informere om stoffer og alkoholmisbrug. Forventningerne til Pandrups ungdomskonsulent er store, men det tager Rasmus Gjerding med ro. - Når man arbejder med mennesker, er det altid usikkert, om det vil lykkes, men jeg ser forventningerne som en drivkraft. Arbejdet bliver en stor og spændende mundfuld, slutter han.