De uovervindelige

Volleyballherrerne fra Bedsted kan holde jul som ubesejret i 2011.

Lars Christensen
Bedsteds Asbjørn Ried forsøger her at blokere bolden i lørdagens opgør mod Tjørring.
Volleyball 10. december 2011 20:30

Lørdag fuldendte Bedsted KFUMs volleyballmandskab et stort år, da thyboerne i egen hule vandt en sikker sejr over Tjørring. Bedsted vandt kampen 3-0, og dermed har Bedsted ikke tabt en eneste kamp i 1. division i 2011. Det var den 19. sejr på stribe, og den kom mod en overkommelig modstander, der aldrig for alvor blev en trussel for topholdet. Bedsted var uden holdets normale hæver, Morten Andersen, der er ude med en forstuvet hånd. Så i stedet var det veteranen Preben Dahlgaard, der fordelte boldene. Pligtsejr - Det var en pligtsejr. Vi manglede lige 10-15 procent i at være helt der oppe, hvor det er optimalt. Momentvis var det fint. Modtagningerne var ikke oppe på niveau. Med Morten skadet var det første gang i denne sæson, at Preben var inde og hæve, og det skulle spillerne lige vænne sig til, sagde Bedsteds coach, Leif Hvam. Selv under normalt niveau var Bedsted en klasse bedre end Tjørring, der fra 2-2 i første sæt haltede bagefter i alle tre sæt. Bedsted vandt med sætcifrene 25-19, 25-17 og 25-17, Med sejren holder Bedsted halvvejs i turneringen julepause på en suveræn førsteplads. I otte kampe har holdet blot tabt et sæt og har et forspring på seks point til Randers på andenpladsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...