De vandt slaget om slagbænken

Nye forpagtere satser på menukortet,og de vil ikke drive værtshus på stedet

På grund af det fæl­les ef­ter­navn bli­ver æg­te­par­ret John­ny Ikast og Alf Ikast (t.h.) ofte spurgt, om de er brød­re.
EMNER 6. september 2006 06:00

TVERSTED: Da Alf Ikast og Johnny Ikast 27. februar i år åbnede dørene til Tversted Strandkro, havde de ikke forestillet sig, at de måtte igennem et mindre opgør for at få lov til at bestemme kroens udvikling. Balladen begyndte, da de som nye forpagtere gerne ville lave den gamle krostue om til en frokostcafé med lyse farver og 60 nye stole. Den nye stil betød pensionering af den mørke og slidte slagbænk, hvor det faste stamklientel havde holdt til i mange år. Nu blev de pludselig ”hjemløse”. Protesterne var massive. - Krostuen og bænken havde været et fast holdepunkt for nogle af gæsterne. Nogle havde holdt fødselsdag på den bænk, nogle kunne huske den fra deres barndom, ja nogle var måske ligefrem blevet lavet på bænken. Så jeg kan godt forstå, at det var meget upopulært at fjerne den, beklager Alf Ikast, der er født og opvokset i Vendsyssel og godt kender mentaliteten. Alligevel kom det bag på ham, at der var så mange følelser knyttet til en slagbænk. - Vi har jo intet imod hverken bænken eller stamgæsterne som personer, men at drive kroen som værtshus havde længe før vores tid vist sig at være en dårlig forretning. Desuden er det slet ikke vores interesse. Vi satser på de spisende gæster, og for at videreudvikle kroen måtte vi altså sløjfe krostuen, forklarer han denne formiddag, mens en sen sommersol brager ind gennem de store vinduer og glasdøre til restauranten. I dag har de tidligere krostuegæster fundet andre faste holdepunkter, og deres fravær på strandkroen har betydet, at andre gæster finder kroen mere interessant. - Mange viser glæde over det nye spisested, og generelt er vi blevet rigtigt godt modtaget i byen, siger Johnny Ikast, der som sjællænder ofte har måttet høre bemærkningen: - Hvorfor skal ham københavneren lave om på alting. Men for det første er Johnny ikke københavner, han er sjællænder, understreger han. For det andet er det ikke Johnny alene, der træffer beslutningerne. De gør de to altid i fællesskab, Johnny Ikast og Alf Ikast. Det der med, at de begge hedder Ikast til efternavn, har fået mange til at spørge, om de er brødre, men det er de ikke. Næsten en attraktion Alf og Johnny hedder begge Ikast til efternavn, fordi de er gift med hinanden. Det lægger de ikke skjul på, men de har heller ikke behov for at skilte med det, forklarer de, mens køkkenpersonalet højlydt vækker køkkenet til live med gryder og pander. - Vi står ved, hvem vi er. Men nogle gange kan man godt blive lidt irriteret over nysgerrige spørgsmål. På den anden side får vi gratis markedsføring - vi er næsten blevet en slags lokal attraktion. Folk har hørt rygtet og med sigende blikke kigger de ind og spørger: ”Er du en af ejerne”, forklarer Johnny Ikast, der med sine 34 år er den yngste i forholdet. Alf Ikast er 42 år. Han forklarer, hvordan det gik til, at parret blev forpagtere på en kro. Hestesko og mursten - Vi havde kendt hinanden i godt og vel et års tid, da vi sankthansaften sidste år var på Tversted Kro. Vi havde begge lyst til at prøve noget andet her i livet, så da vi kunne se gode muligheder i stedet, gik det hele pludseligt stærkt. Forpagteraftalen blev skrevet under mellem jul og nytår, og nu kan de se tilbage på deres første sæson på kroen, der har selskabslokaler med plads til 120 spisende gæster. Denne formiddag er der ingen gæster på kroen. Heller ikke her i restauranten, hvor kroværterne helst ser op mod 50 gæster, når kroen åbner til mid-dag. - Vi har jo forskellig baggrund. Johnny er udlært kok og har arbejdet otte år i restaurationsbranchen, inden han blev udlært som beslagsmed og skoede heste. Men han har erfaringer fra branchen. Jeg er uddannet bygningskonstruktør og udlært murer, så jeg har stadig meget at lære om krodrift, forklarer Alf Ikast, og tilføjer, at han lige går op og tager tjenertøjet på, så han er klar, når kroen snart åbner. De første dufte af mad bølger ud fra køkkenet, hvor den 46-årige kok Michael Bondam kan få hjælp af kokkeelev Benjamin Larsen på 17 år, køkkenmedhjælper Ken Christensen på 29 år og tjener Mette Hagbarth på 35 år. Mens duften breder sig, ser Johnny Ikast tilbage på den første sæson. - Den har været god. Rigtig god. Men den kan blive bedre endnu, når vi bliver mere erfarne og får videreudviklet vores køkken yderligere. I denne sæson er der kommet flere nye retter til. Men to af de traditionelle kroretter holder stadig stand. Tvivl om traditionen Når folk går ind på en kro for at spise, forventer de at finde et menukort med traditionelt kromad, forklarer Johnny Ikast. Det finder de fortsat på Tversted Strandkro, men kun to retter. - Vi har stadig rødspætter og wienerschnitzel på kortet, men ellers prøver vi at videreudvikle den traditionelle kromad med fransk inspireret tilbehør og tillavning, forklarer Johnny Ikast og tilføjer, at han har oplevet folk sige, at ”det er jo ikke wienerschnitzel”, fordi kartoflerne en dag blev tillavet på en lidt utraditionel måde. - Men ellers er gæsterne rigtigt glade for maden, tilføjer han, mens Alf Ikast vender tilbage i tjenertøjet. Snart efter er han på vej ud med forfriskninger til et dagens første gæster på den nyanlagte udeterrasse. Den kølige drik ser tillokkende ud, mens Johnny Ikast skænker mere kaffe op. - Vi brænder begge to for madlavningen og vil gerne gøre stedet til et endnu bedre spisested. Så vi satser først og fremmest på restauranten og selskaberne, og vi har også planer om at levere mad ud af huset, forklarer Johnny Ikast. Med til fremtidsplanerne hører også at overtage kroen, der i dag ejes af aalborgenseren Søren Andreassen. Men det er der taget højde for i forpagtningsaftalen. - Aftalen løber tre år, og der er aftalt pris og betingelser i tilfælde af, at vi vil købe kroen. Og det vil vi, siger Alf Ikast bestemt, mens han igen sætter sig ved bordet og kaffekoppen. Johnny Ikast nikker samstemmende. Den diskussion er afklaret. I fællesskab. Dermed er der lagt op til flere fortravlede år med arbejdsdage fra kl. 10 formiddag til over midnat. - Når sæsonen klinger ud her i næste måned, og vi lukker mandag og tirsdag i hver uge, håber vi på mere tid til at bl.a. at skaffe os viden om vin. Og i januar er kroen helt lukket. Så håber vi på at få tid til en rejse, hvor vi kan få nye inspirationer til den kommende sæson. Nu nikker begge og demonstrere, at de er sammen om både beslutninger og fritid. Men først venter der lige op mod 200 tørstige og sultne norske cykelturister i den kommende weekend.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...