Aalborg

De vejer og måler

Nyt firma har hovedsæde i Hjallerup.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jørgen Severinsen ude på en af de typer opgaver, som Dan Eye hyppigt udfører. Han foretager lageroptælling for at kontrollere, at det er de rigtige varer, og at der er det korrekte antal. Privatfoto

HJALLERUP:- Vi har tilpasset os tiden og udviklingen og kommer ud til kunderne, hvor de førhen kom til os, siger Dennis Kvesel, som er gået sammen med Jørgen Severinsen om det nye firma i vejer og måler-branchen, Dan Eye.

Begge de to partnere er lokale, idet Jørgen Severinsen bor i Asaa og Dennis Kvesel i Hjallerup. Mens Dennis var kvalitetschef på Nordjyllandsværket, traf han Jørgen for første gang, og de holdt siden forbindelsen ved lige.

I 2008 startede Dennis som vejer og måler i Hirtshals, men allerede to år senere begyndte de at lægge planer for et samarbejde, idet Jørgen i princippet lavede det samme i Aalborg.

De indledende forberedelser varede frem til efter nytår sidste år, og hele sidste år arbejdede de hårdt og målbevidst på at lægge deres virksomheder sammen til ét stort firma.

Hovedsædet i Hjallerup

Det er nu sket, og firmaet har to bemandede kontorer, Kontor Syd i Østhavnen i Aalborg og Kontor Nord i Hirtshals.

Derudover er der satellit-kontorer i Hanstholm og Frederikshavn, som bliver bemandet, når der er brug for det.

På Kontor Syd sidder Kirsten Kvesel og på Kontor Nord Claus Pedersen.

- Da vi så skulle finde en placering til det administrative hovedsæde, så var vi rørende enige om, at det skulle ligge i vores hjemkommune, Brønderslev, og adressen blev Hegely 45 i Hjallerup, siger de samstemmende.

Landsdækkende service

Med sine nordjyske kontorer, det administrative hovedsæde i Hjallerup og et indgående lokalkendskab dækker Dan Eye landsdelen særdeles godt, men firmaet er faktisk landsdækkende.

- Den landsdækkende gren udfører vi fortrinsvis i samarbejde med et netværk af godkendte og akkrediterede inspektionsvirksomheder i hele Danmark.

Kundekredsen tæller i øjeblikket omkring 100 virksomheder - såvel offentlige som private og heraf nogle af landets største.

Hovedparten er hjemmehørende i Nordjylland. For disse kontrollerer, udtager prøver, optæller, inspicerer, dokumenterer og ikke at forglemme vejer og måler man - for blot at nævne en håndfuld af de funktioner, som Dan Eye udfører.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst