De vil så gerne have, at eleverne bliver...

Det bliver stadig mere udbredt, at forældre be'r deres børn fri fra skole for at tage på skiferie mv., og det får fraværet til at stige.

Elevrådsformand Oline Johnsen og skoleleder Arne Omar Sørensen er enige om, at fraværet på Hobro Søndre Skole har taget overhånd. Foto: Grete Dahl

Elevrådsformand Oline Johnsen og skoleleder Arne Omar Sørensen er enige om, at fraværet på Hobro Søndre Skole har taget overhånd. Foto: Grete Dahl

Det bliver mere og mere udbredt, at forældre beder deres børn fri fra skole for at tage på forlænget weekend, skitur og ekstra sommerferie, og det finder man problematisk på Hobro Søndre Skole. Uskikken med at bede om fri ud over skolens autoriserede ferieplan er nemlig ifølge leder af Hobro Søndre Skole, Arne Omar Sørensen, årsag til den store stigning i elevfraværet, som skolen gennem de seneste tre år har været vidne til. - Det er ikke fordi, børn er mere syge end tidligere. Årsagen til det stigende fravær er efter min opfattelse, at det er blevet mere almindeligt at bede om fri til forlængede weekender, skiture og ferierejser. - Jeg vil ikke moralisere og sige, at det er dybt forkert. Men jeg vil godt opfordre forældrene om at tænke grundigt over det, før de beder deres barn fritaget for undervisning. - Hvis barnet for eksempel allerede har fået fri en uge for at tage på skiferie, bør forældrene ikke bede om fri til indkøbsture derudover, mener Arne Omar Sørensen. Væk 12 af 200 dage Skolelederen oplyser, at eleverne i 0.-6. klasse på Søndre Skole har et gennemsnitligt fravær på 6,02 procent. - Det svarer til, at den gennemsnitlige elev forsømmer 12 skoledage - et skoleår har 200 skoledage, siger Arne Omar Sørensen. 62 procent af fraværet skyldes sygdom, de resterende 38 procent skyldes feriefri samt ulovligt fravær, dvs. fravær, som skolen ikke har godkendt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.