EMNER

De virkelighedsfjerne

Måske er det rigtigt, at fremtiden tilhører Margrethe Vestager, at fremtiden arbejder for Det Radikale Venstres værdisæt, "og derfor skal vi nok komme tilbage igen til afgørende indflydelse på dansk politik," sådan som rådmand Preben Pedersen (R), Aalborg, skrev i sit Synspunkt onsdag i NORDJYSKE Stiftstidende. Men måske er det radikale kerneproblem den - ser det i øjeblikket ud til - næsten uendelige afstand mellem nutiden og fremtiden. Politikere bliver ofte - og endda med rette - bebrejdet, at de tænker for kortsigtet og glemmer det lange perspektiv. For De Radikale er det næsten omvendt: De prøver at være politisk langsynede - og så rammer de ved siden af dét tema, der optager stort set resten af det politiske liv lige her og nu. Og det får meget let De Radikale vil at virke for virkelighedsfjerne. Nutidens vælgere er mere rastløse og bevægelige end fortidens. De klassiske typer som landmanden og arbejderen har i høj grad kappet deres klassiske politiske rødder over. Der er måske ligefrem blevet for meget "her og nu" over vælgerne, men det er et vilkår, som partierne på godt og ondt må indstille sig på og navigere efter for at få stemmer. Og det er dybest set et sundhedstegn, at De Radikale ofte enten nægter at følge dagens dagsorden eller går på tværs af den. Det var perspektivrigt i sig selv, at De Radikale ville bruge deres landsmøde på at fokusere på, om og hvor langt retsstaten er kommet i skred - men her og nu er det danske samfund mest optaget af finanskrise, bankpakker og skattereformer. Og dét blev en politisk forsager for Margrethe Vestager og De Radikale. Det bliver ikke spor bedre af, at partiet har været uden for magtens centrum de seneste syv år - og at Margrethe Vestager tilsyneladende gør, hvad hun kan for at blive der, mens Socialdemokraterne og SF går arm i arm. Det forklarer vel også både Naser Khader og Simon Emil Ammitzbølls exit. Og det understreger Vestagers behov for at finde koblingen mellem nutid og fremtid for ikke at ende som fortid...