Skolevæsen

De yngste opførte fortolkning af Moses på Bindslev Skole

BINDSLEV: De yngste børn på Bindslev Skole har netop opført musicalen "Milde Moses". Stykket handler om Moses liv fra han blev fundet af Faraos datter i kurven på Nilen til han som leder af det israelitiske folk hentede De ti Bud på Sinaibjerget. Publikum oplevede igennem sang og drama israelitternes vandring i ørkenen, Det røde Hav, den brændende tornebusk og meget andet. Forældrene fik også lejlighed til at se, hvordan det israelitiske folk tilbad gulvkalven, gjorde oprør og stentavlerne med de ti bud blev ødelagt. Stykket sluttede af med Moses kamp mod Farao og flugten ud af Egypten. Stykket blev opført i skolens nye musiklokaler af 83 børn fra børnehaveklassen til og med 2. klasse, og rigtig mange forældre var mødt op for at se fortolkningen af Moses liv. Efter forestillingen var der børnedisco. stef