EMNER

Debat afsporet af Søvndal

ÅBNING:Niels Krogsgaard er helt galt på den, når han (16.10.) anklager Pia Kjærsgaard for at ¿stjæle billedet¿ ved Folketingets åbningsdebat. Den ære tilfalder Villy Søvndal. Det er vel ikke så mærkeligt, at Pia K. i en åbningsdebat om danske værdier beder Søvndal om at forholde sig til SFU¿ernes bidrag til chikanen på Christiansborg Slotsplads, og havde Villy Søvndal blot straks taget afstand til den slags, havde diskussionen stoppet dér. I stedet vælger Villy Søvndal at skifte sit andet oplæg i åbningsdebatten ud med en tilsvining af Pia K. i stedet for at tale velfærd, som han ellers havde lagt op til. Det må siges at være en åbenlys afsporing af debatten. Og naturligvis er det relevant for Pia K. at tale med demonstranterne på Slotspladsen ¿ for det er faktisk en diskussion, som hun selv startede for over et år siden til DF¿s sommergruppemøde i 2006. DF har om nogen arbejdet for, at plejepersonalets løn kom på den politiske dagsorden, og derfor er det ekstra ærgerligt, at Villy Søvndal gik i selvsving. Men arbejdet fortsætter i dette efterår, hvor både kvalitetsreformen og finansloven skal forhandles på plads, og hvor man trygt kan regne med, at DF går ind til forhandlingerne med plejepersonalets krav i bagagen.