Lokalpolitik

Debat: Hvor blev visionerne af?

Carl Erik Aarøe savner visioner omkring den grønne energi.

Til Socialdemokraterne i Frederikshavn byråd: Det er da helt utroligt. Da Hr. Erik Sørensen var borgmester havde man en vision om at blive selvforsynende med alternativ energi inden 2015. Er disse visioner skrinlagt? Jeg syntes, det er skammeligt. Da jeg for en del år siden havde formået at få vores på dette tidspunkt klima- og energiminister til at komme på besøg, da havde Erik Sørensen medbragt en lille bog om, hvad man ville i kommunen - nemlig være selvforsynende med alternativ energi. Hvor er disse visioner for det nuværende byråd? Nu kan jeg se, at der er nogle, der er inhabile - men inviter dem ned for at se og opleve de fire møller, der står på havnen - og så kan de se og høre den lille smule støj. Nej, det er lige sådan med atomkraft. Ja, det vil vi godt have, men bare i den anden ende af landet. Med alle de indsigelser og protester kan jeg godt forstå, at man taber modet, men lad os da komme i gang.