EMNER

Debataften om salmebog

Hanbokoret sætter fokus på Den Danske Salmebog med en debataften om den nye salmebog. Det var en af oplysningerne fra formanden for Hanbokoret, Gurli Mose Pedersen, i beretningen ved korets generalforsamling på Skovsgårdskolen. Debataftenen holdes 29. april, men arrangementet er endnu ikke helt endeligt på plads, sagde formanden. I september sidste år måtte bestyrelsen som noget af det første meddele en kontingentstigning på grund af ændrede regler i Folkeoplysningensloven. I fremtiden er der kun tilskud til en tredjedel af løningerne. Tidligere var det to tredjedele. Det betød en kontingenstigning til 550 kroner. Fjerritslev Aktivitetscenter får gælde af Hanbokoret til centrets 4. maj aften, hvor der er frihedsfest. Claus Kock og Inger Holm ønskede ikke genvalg til bestyrelsen. Genvalgt blev Connie Knudsen, mens Edith Axelsen og Jens Boris blev nyvalgt. Hanbokoret har fortsat Gurli Mose Pedersen som formand og Connie Knudsen som pr-person. Hanbokorets leder er uændret Ida Larsen. BROVST Fra tv-skærm til Mølleparkcenter Han ses ofte på fjernsynskærmen som studievært på TV Nord, men Jørgen Pyndt kunne også opleves live i Mølleparkcentret, hvor han underholdt ved Det Private Omsorgsarbejde. Jørgen Pyndts foredrag handlede om både radio og tv, hvor han gennem hele sit voksne liv har været journalist. Fra en enkelt radio i hjemmet hos forældrene på Lolland, hvor der kun var èt program, til nutidens medier, hvor man har mulighed for med fjernbetjeningen at vælge mellem 36 kanaler. Jørgen Pyndt er ikke lige begejstret for dem alle. - Tv har gjordt verden så lille, men det er en udvikling, vi ikke kan stoppe. Tænk bare på nyhedsudsendelsen, som fortalte om Saddams fald. Vi sidder i vor dejlige sofa og er vidne til de seneste nyheder verden over. Der er langt fra halvtredsernes radio til nutidens medieverden, sagde Jørgen Pyndt. De 35 fremmødte lyttede med interesse til foredragsholderens beretninger om de mange favoritudsendelser radioen. - Kan I huske landskampene i fodbold mellem Sverige og Danmark, hvor de rød-hvide forsvarede målet ved hockeybanen og tabte 2-1? Det var radioudsendelser, der samlede lytterne, sagde han. Reklamerne, som mange ikke bryder sig om, er en økonomisk nødvendighed. 85 procent af indtægterne til TV2 kommer fra reklamer, fortalte han. Jørgen Pyndt medgav, at mange reklamer er grufulde. Der blev rundet af med sangen "Den blå anemone". Det er den eneste sang, som Jørgen Pyndt har fundet, hvor ordet Lolland indgår. BROVST Ny høring for svinefarm Økonomiudvalget har udskudt sagen om etablering af en svinefarm på Torslev Kær. Årsagen er, at kommunen har udsendt et kort, hvor svinefarmen er placeret forkert. Derfor bliver der nu en ny høringsfase, i løbet af hvilken, der kan sendes kommentarer. Borgmester Mogens Gade (V) siger, at de kommentarer, som allerede er sendt til kommunen, stadig har gyldighed.