EMNER

Debatmøde om Muhammed-krisen

FREDERIKSHAVN:Krisen efter Muhammed-tegningerne er så småt ved at dø ud. Der sælges igen danske varer i Mellemøsten. - Nu, hvor krisen er lidt på afstand, er det på sin plads at diskutere, hvad man kan lære af det hektiske forløb, som startede i efteråret 2005, og som kulminerede i starten af 2006 med boykot og afbrændte danske flag og ambassader, siger byrådsmedlem Paul Rode (SF). Specielt er det centralt, hvad tegningerne og deres konsekvenser kommer til at betyde for ytringsfriheden her i landet. Er den fremover ubegrænset, eller vil den være hæmmet af de hensyn, et multikulturelt, globaliseret samfund må tage til sine etniske minoriteter og det eksporterende erhvervsliv? Den diskussion er vigtig, mener Paul Rode, og den er baggrunden for, at vi SF-Fr.havn inviterer til offentligt debatmøde med Bent Bøgsted (MF for DF), Tine Nedergaard (MF for V), Bjarne Laustsen (MF og SD) og Thomas Krogh (MF for SF) mandag den 15. maj 19.00 i Maskinhallen.