Debatten raser før borgermøde om skoler

Skolebestyrelsesformand i Hadsund kalder udvalgsformand uansvarlig

Debatten om skolerne raser før det første af Mariagerfjord Kommunes borgermøder, der holdes tirsdag aften i Hobro Idrætscenter. Formand for Hadsund Skoles bestyrelse Poul Munk finder det uansvarligt, at udvalgsformand Jørgen Pontoppidan (V) ikke har tænkt nærmere over de økonomiske konsekvenser af Venstres nye forslag til skolestruktur. Formand for Assens Skoles bestyrelsen Keld Sole Christensen taler sin skoles sag og kalder det teoretisk kassetænkning med hovedet under armen, hvis byrådet piller ved Assens Skole. Efter Keld Sole Christensens mening er der ingen reel besparelse ved at lukke eller omlægge Assens Skole.