Debut til AaB'er

ALANYA: Patrick Kristensen, 16-årig AaB-angriber, fik debut, da U 17-landsholdet i fodbold tirsdag aften spillede 2-2 ude mod Tyrkiet i en venskabskamp. Han fik de sidste 20 minutter på banen, mens AaB-keeperen Kenneth Stenild Nielsen, der nu er noteret for 22 U 17-landskampe, vogtede det danske mål i hele kampen. Danmark måtte se et forspring på 2-0 smuldre i de sidste 21 minutter - Patrick Kristensen kom på banen kort efter tyrkernes reducering til 1-2 på straffespark. De to hold møder hinanden igen i eftermiddag. Danmark bruger kampene som forberedelse til EM-kvalifikationsturneringen i Tyskland i slutningen af marts, hvor modstanderne er Tyskland, Ukraine og Slovakiet.jeri