Debutant sikrede sejren

Sonny Hertzberg scorede det afgørende mål i overtidssejr

Christoffer Green Sørensen
Aalborg Pirates er nu foran 2-1 i serien mod Esbjerg Energy. Foto: Martin Damgård
Aalborg Pirates 1. april 2018 21:59 - Opdateret 3. april 2018 06:31

ISHOCKEY: Sonny Hertzberg fik søndag aften sin debut for Aalborg Pirates.

Det blev en særlig en af slagsen, da han scorede det afgørende mål i overtidssejren på 5-4 over Esbjerg Energy.

- Det er ubeskriveligt. Det er en utrolig vigtig sejr for serien, og så er det jo bare ekstra fedt, at det er mig i min debutkamp, der får lov til at lave det afgørende mål, siger Sonny Hertzberg.

Der manglede kun fem sekunder af tredje periode, da Phillip Bruggisser udlignede til 4-4, men piraterne formåede at rejse sig og vinde i overtid.

Debutanten Sonny Hertzberg var lettet over at se sit skud gå i mål og sikre sejren.

- Det var en lettelse, for det er ikke det bedste skud, jeg har lavet, men jeg var rigtig glad for at se den gå ind, siger Sonny Hertzberg.

Efter fredagens nederlag i overtid, var det vigtigt for Aalborg Pirates at få slået hurtigt tilbage.

- Det er super vigtigt at komme foran i serien og beholde vores hjemmebanefordel, så det er en rigtig vigtig sejr, siger debutanten.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...