Debutant under pres

{ Dagens spil tvinger os over i golfsporten, men det er nu ikke så svært at finde en spilbar match. Danske Anders Hansen er debutant i PGA Championship i USA, årets sidste Major-turnering, og det vil givetvis præge hans spil. Uvant med forholdene, og sat op over for den Major-rutinerede Trevor Immelman, giver vi ikke Anders Hansen mange chancer for at gå første runde i færrest slag af de to. Er Immelman bedst, scorer vi odds 1,60, og den køber vi. I Spanien spilles der Super Cup i fodbold i aften mellem de to Barcelona-mandskaber FC Barcelona og Espanyol, og i den konfrontation har lille Espanyol det altid vanskeligt. I de otte seneste turneringskampe mellem holdene har FC Barcelona vundet de syv, mens en kamp er endt uafgjort. Og fem af sejrene har FC Barcelona vundet med mindst to mål. Det satser vi på, de kan gøre igen, for så kan vi score odds 2,15, og samlet få vores double op i odds 3,44,mingo KAMPE: 153 T. Immelman - A. Hansen .... 1 166 Espanyol - FC Barca (1-0) .. 2

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk