Debutanter bag premieresejr til VEB

Vendsyssel Elite Badminton vandt sæsonpremieren mod Lillerød med hele fem debutanter

Peter Mikkelsen måtte slide for at forblive ubesejret. Foto: Jesper Thomasen
Skagen 1. september 2011 23:25

Vendsyssel Elite Badminton havde hele fem debutanter med i premieren i Badmintonligaen i Arena Nord mod Lillerød, og klubbens målsætning om at komme i Top 4 i grundspillet fik god næring i sæsondebuten, da gæsterne blev sendt hjem med et nederlag på 4-2. Én af debutanterne, Peter Mikkelsen, indledte med en sejr i to sæt i 2. herresingle, og hollandske Eric Pang fulgte efter, selv om han noget overraskende måtte ud i tre sæt for at sikre VEB en føring på 2-0. Kroatiske Zvonimir Durkinjak udgjorde sammen med Nikolaj Overgård en helt ny konstellation hos VEB i herredouble, og selv om de kæmpede bravt, måtte de nøjes ved at være lige ved efter et tæt første sæt, hvor de førte 19-18 mn tabte 19-21. I damesiungle var der debut i den nye, grønne VEB-trøje til kineseren, Yao Jie, og hun viste stor styrke i sin første kamp for vendelboerne ved at vinde i to sæt. Lena Frier vendte tilbage til VEB efter et par års fravær, og sammen med Thomas Laybourn udgjorde hun en stærk mixeddouble, der sørgede for, at holdsejren definitivt gik til hjemmeholdet. I matchens sidste kamp var der comeback hos VEB til Camilla Sørensen, der for et år siden blev ramt af en alvorlig knæskade, der holdt hende ude frem til maj i år. Sammen med unge Rikke Axelsen blev det som ventet for svært i premieren, og holdkampen endte dermed 4-2 til VEB. Allerede på mandag spiller VEB på udebane mod Tean Skælskør-Slagelse.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...