Debutsejr til 15-årig

Aalborg - Smørum12-6 Elitedivisionen, Golf AALBORG: Trods fraværet af Challenge Tour-farerne Allan Høgh Madsen og Thomas Nørret formåede Aalborg Golf Klubs forsvarende danmarksmestre at åbne sæsonen med en klar sejr over Smørum, der på forhånd var udpeget som DM-favorit. Efter de indledende forusomes var stillingen 3-3, men sammensætningen af de seks singler bekom aalborgenserne vel, og i en af nøglekampene vandt den 15-årige debutant Casper Jacobsen over sin jævnaldrende modstander. Aalborg-talentet førte med tre slag før de sidstre tre huller, men nederlag på både 16. og 17. hul bragte tvivl om sejren, som Casper Jacobsen dog fik i hus ved at dele det afsluttende 18. hul. Mads Iversen, Jesper Thuen og den spillende træner Marcus Brown sørgede for de øvrige singlesejre, mens Christoffer Lang i en hård match klarede uafgjort mod Smørums bedste spiller, Alexander Renard. - Efter denne premiere ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan genvinde DM-titlen. Vi kommer dog på en hård prøve i næste runde ude mod Holstebro, hvor vi igen må undvære Allan Høgh Madsen og Thomas Nørret, siger Marcus Brown. abel