Fodbold

Debutsejr til ny trænerduo

Assistenten Jacob Krüger og serie 2-træneren Jan Christensen har overtaget ansvaret hos 2.divisionsklubben FC Hjørring efter fyringen af Jens Peter Hansen. De fik en god start.

Sportschef Jacob Krüger må ikke hente nye spillere på grund af FC Hjørrings trængte økonomi
Foto: Hans Ravn

Sportschef Jacob Krüger må ikke hente nye spillere på grund af FC Hjørrings trængte økonomi Foto: Hans Ravn

Nedrykningstruede FC Hjørring vandt nemlig 3-2 hjemme over OB trods den noget kaotiske optakt med en trænerfyring få timer før kampen. Jacob Krüger fik først klokken 10 om formiddagen besked om ledelsens beslutning. - Jeg synes, det er oprigtig synd for Jens Peter. Han har gjort et godt stykke arbejde, og derfor behøver vi heller ikke lave noget taktisk i dag. Det er, som det skal være, og det har han æren for, sagde Jacob Krüger efter sejren, der giver FC Hjørring ny håb i bunden af tabellen. - Havde vi tabt, havde det set meget svært ud med udsigt til Blokhus og FC Fyn i de næste kampe, så det var en vigtig sejr for os, lød det fra træneren.