Skolelukninger

Decentral skolestrukturskal bevares

Kommunalreformen nærmer sig, amterne nedlægges og de fleste af amternes opgaver overdrages til staten eller til de nye storkommuner.

De kommende regioner skal, som det ser ud i dag, først og fremmest tage sig af sygehusene. Et af de områder, der skifter driftsherre med den nye kommunalreform, er uddannelsesområdet. Gymnasier, HF og VUC er i dag amtspolitikernes ansvarsområde. Fra 1. januar 2007 overtager staten ansvaret sammen med nedsatte bestyrelser. Ved kommunalreformen i 1970 fik amtskommunerne ansvaret for ovennævnte uddannelser. I 1986 blev statsgymnasierne også amtskommunale. De oprindelige kommunale gymnasier og statsgymnasierne var for en stor dels vedkommende placeret i de større byer. Derved var unge, der voksede op på landet eller i de mindre byer, ringere stillet med hensyn til at få en studentereksamen end unge fra de større byer. Amterne har siden 1970 derfor bygget godt 70 nye gymnasier. Hovedparten af disse er såkaldte decentrale gymnasier, placeret i de mindre byer. Resultatet taler sit eget tydelige sprog. Gymnasiefrekvensen er fra 1970 til i dag steget fra godt 10 procent til omkring 37 procent. En sådan positiv udvikling på uddannelsesområdet for gymnasierne, HF og VUC skyldes amtspolitikernes bevidste valg af en decentral uddannelsesstruktur, der sikrer, at alle områder i landet har en fornuftig og overkommelig adgang til uddannelse, omskoling, kurser og videreuddannelse. Det er med nogen nervøsitet amtspolitikerne må sige farvel til gymnasierne, HF og VUC. Vil den frie konkurrence skolerne imellem bevirke, at de mindre uddannelsessteder må lukke? Vil taxameterfinansieringen forringe det faglige niveau og medvirke til nedlæggelse af de mindre uddannelsessteder. Ganske vist lægger forligspartierne bag kommunalreformen op til gunstige taxametervilkår for de mindre uddannelsessteder. Men det hjælper jo ikke, hvis eleverne ikke søger de mindre uddannelsessteder, men i stedet tager til skolerne i de større byer. Det er min opfattelse, at lokale politikere må gå ind i kampen for at bevare de lokale uddannelsessteder. Også politikerne på Christiansborg må, for at få et videnssamfund, have stor interesse i, at hele Danmark har en let og overkommelig adgang til uddannelse, omskoling, kurser og videreuddannelse. Kun en decentral uddannelsesstruktur kan sikre vækst og udvikling i fremtidens videnssamfund.