Aarhus

Decimeret AaB-hold til Århus

AALBORG:Med ikke færre end ni mand fra førsteholdstruppen ude med skader, sygdom og karantæne, bliver afsmitningen kraftig på AaB's 2. divisionshold i fodbold, når det mandag spiller i Århus mod Brabrand. Her skal et reservespækket AaB-hold forsøge at løse den umulige opgave at komme ud af 10 kampes dødvande mod oprykningsaspiranten Brabrand. 10 kampe, der har givet to uafgjorte og otte nederlag, er AaB'ernes kedelige statistik, og hvis den brydes mod netop Brabrand, vil det være en af denne sæsons største overraskelser. mingo