Dedovic klar til ny udfordring

20-årige Denis Dedovic fik ikke forlænget sin kontrakt med superligaklubben AaB, og kan måske ende i Hobro.

AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, melder hårdt ud efter sejren over OB,
Foto: Scanpix

AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, melder hårdt ud efter sejren over OB, Foto: Scanpix

Klubben meldte det officielt ud mandag, men forsvarsspilleren var selv blevet informeret om klubbens planer for et par uger siden. - Men det er stadig meget underligt ikke at skulle tilbage til AaB efter vinterpausen. Jeg har jo brugt rigtig meget af min tid derude og fået mange gode venner, siger Denis Dedovic, som kom til AaB fra Hobro for syv år siden. Denis Dedovic har også noteret sig, at hans tidligere klub, Hobro, er på jagt efter en forsvarsspiller. - Og det kunne da være sjovt at se, om de kan bruge mig, siger Dedovic. Han har ikke sat nogen deadline for, hvornår den nye klub skal være på plads. Og kommer der ikke nogen, er danskeren med de bosniske rødder afklaret med det. - Så har jeg planer om at komme igang med at studere og spille fodbold ved siden af på et lavere niveau, lyder det fra Denis Dedovic.