Defensive huller skal lappes

Vendsyssel jagter revanche mod Horsens

Mark Westergaard vender tilbage hos VFF efter karantæne. Til gengæld er Jens-Kristian Sørensen spærret. Foto: Bente Poder

Mark Westergaard vender tilbage hos VFF efter karantæne. Til gengæld er Jens-Kristian Sørensen spærret. Foto: Bente Poder

HJØRRING:0-4 hjemme mod Fredericia og 3-4 i Hobro har givet grublerier i 1. divisionsklubben Vendsyssel FF, der længe var kendetegnet af en solid defensiv.

- Det er katastrofalt at lukke otte mål ind i to kampe, men samtidig skal vi være varsomme med at overfortolke cifrene. Jeg vil ikke sige, at Hobro scorede på tilfældigheder, men de havde dybest set ikke andre afslutninger, lyder det fra cheftræner Søren Kusk, der ikke har tænkt sig at ændre konceptet alverden i søndagens hjemmekamp mod Horsens.

Retov skal tæmmes

Gæsterne er storfavoritter til oprykning, men har skuffet med kun to point i de seneste tre kampe.

- Reaktionen hos Horsens kan enten være en mere henholdende eller mere aggressiv stil. Det må vi læse undervejs, men under alle omstændigheder skal vi forsøge at tæmme Martin Retov og deres angribere, siger Søren Kusk.

- Offensivt håber jeg, at vi kan fortsætte takterne fra første halvleg i Hobro, hvor vi spillede det bedste i denne sæson.

Vendsyssel har revanche til gode mod Horsens, der i august vandt 1-0 i Hjørring,

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.