Deflation og rentemøde

Hvad nu? Barack Obama står over for en gigantisk opgave med at få USAs økonomi på fode. Arbejdsløsheden er hastigt på vej mod 10 procent. Foto: Scanpix

Hvad nu? Barack Obama står over for en gigantisk opgave med at få USAs økonomi på fode. Arbejdsløsheden er hastigt på vej mod 10 procent. Foto: Scanpix

Med julen vel overstået kan vi nu kigge frem mod det nye år, der ligger foran os. Den seneste måned har budt på en ny optur på aktiemarkedet på 10-20 pct., massive globale rentenedsættelser og rekordlave lange renter. Det er ikke, fordi de økonomiske nøgletal er blevet bedre – snarere tværtimod. Det amerikanske ISM indeks faldt i december til 32,4, hvilket er det laveste niveau siden 1980, og en jobrapport i sidste uge viste et jobtab på chokerende 693.000 arbejdspladser alene i december. Opgangen på aktiemarkedet skyldes nok nærmere spekulationer i, at markedet havde indpriset for mange ulykker. Om det er tilfældet, vil de kommende uger give nogle af svarene på – mens den uge vi p.t. står overfor næppe vil give denne type svar. I den kommende uge forventes fokus nemlig rettet mod torsdagens rentemøde i ECB og amerikanske inflationstal fredag. Altså ikke nøgletal eller begivenheder, der giver yderligere indikationer på den økonomiske aktivitet. Ekstremt dårlige tal Med de helt ekstremt dårlige tal, der er kommet ud fra Europa over den seneste måned (og med et fald i inflationen til 1,6 pct.), anser vi det som en done-deal, at ECB sænker renten fra 2,50 til 2,00 pct. på torsdag. Det vil åbne op for en nedsættelse af renten i Danmark fra 3,75 pct. til 3,25 pct. – og måske 3,00 pct. hvis Nationalbanken vælger at normalisere rentespændet over for Europa yderligere, hvilket der er en god chance for. I USA kan vi for første gang siden 1955 komme til at se et amerikansk inflationstal (forbrugerpriser) under 0,0 pct. Forventningen blandt økonomer er et fald fra 1,1 pct. til -0,1 pct. Det vil sige deflation. Selv om der med stor sandsynlighed vil være tale om et midlertidigt fænomen, som skyldes de kraftige fald i energipriserne, vil det uden tvivl trække store overskrifter og give et yderligere pres nedad på renterne. Hvorvidt der er priset for meget ”snavs” ind i markedet, vil de kommende måneder vise. Faktum er, at aktiemarkedet i 2008 viste et af de største fald siden 2. Verdenskrig, og at der sandsynligvis skal noget, der minder mere om en depression, til for at drive markedet længere ned, end det var, da det bundede 20. november sidste år. En depression står vi nok ikke overfor – men der er ikke længere tvivl om, at USA (og dermed sandsynligvis verdensøkonomien) lige nu står midt i den måske værste økonomiske krise siden 2. Verdenskrig. I sidste uge viste en jobrapport for dele af det private arbejdsmarked, at hele 693.000 amerikanere mistede jobbet alene i december, og efter redaktionens deadline fredag offentliggjordes den månedlige jobrapport fra det amerikanske arbejdsministerium, der risikerer at vise det svageste arbejdsmarked siden 30’ernes depression. Største fald nogensinde Markedet forventer et beskæftigelsesfald på omkring 550.000 i december, hvilket overgås af både juli 1956, hvor beskæftigelsen faldt med 629.000, og i december 1974, hvor den faldt med 602.000. Falder beskæftigelsen lige så meget som sidste uges rapport indikerer – nemlig omkring 700.000 – vil det være det største fald nogensinde. Med den udvikling, der har været igennem de seneste måneder, er det efterhånden ved at være konsensus om, at arbejdsløshedsprocenten i USA vil komme op i nærheden af 9 pct. Spørgsmålet er imidlertid, om vi ikke for første gang siden starten af 80'erne kommer til at se en amerikansk arbejdsløshed i nærheden af 10 pct.? I forhold til marts 2007 er der allerede kommet 3,6 mio. flere personer i arbejdsløshedskøen. I starten af 80'erne stillede godt 6 mio. ekstra sig op i arbejdsløshedskøen, og med den hastighed, som forværringen nu sker, er der stigende sandsynlige for, at 80’er scenariet gentager sig. Altså en arbejdsløshed, der i hvert fald kommer over 9 pct. og med stigende sandsynlighed kan komme op i nærheden af 10 pct. i løbet af 2010. Obama har dog sat sig som mål at øge beskæftigelsen med 2,5-3,0 mio. over de kommende år. Det sker næppe i 2009, idet stimuleringspakken højst sandsynligt først bliver vedtaget i midten af februar, og da vil tage tid at føre ud i livet. Men får vi et fald i beskæftigelsen på 7-800.000 på en måned, er der ingen tvivl om, at presset vil øges på de amerikanske politikere for at gøre noget. Den økonomiske stimuleringspakke, der lige nu ligger til at blive på 775 mia. USD, kan i den forbindelse nemt stige til 1000 mia.! I relation til markedet skal man dog også være opmærksom på de positive ting ,man måske kan begynde at skimte i det fjerne. I den forbindelse vil vi holde et vågent øje på den økonomiske aktivitetsindikator ISM. Den måde, den er opgjort på, gør, at når der bliver færre og færre negative svar, vil de automatisk komme til at tælle med på positiv siden i indekset. Det skyldes, at de negative svar på et tidspunkt bliver neutrale og, at neutrale svar tæller halvt med i de positive besvarelser. Det vil vende trenden i ISM tallet (sandsynligvis inden for de næste 3-4 måneder), som dog forventes at være under 50 (faldende aktivitet) i det meste af 2009. Men hvad vil en vending i det meget vigtige ISM indeks gøre ved ”sentiment” i markedet? Det kan meget vel udløse en positiv markedsreaktion, men med den forventede udvikling på arbejdsmarkedet tror vi, at den amerikanske økonomi vil være meget svag et godt stykke ind i 2010.