Skolevæsen

Degnen ”sang liget ud” og arrangerede møder

Den navnkundige førstelærer på Skivum Skole ser tilbage på et langt liv som skolemand

Viggo Vandkær Thomsen - ser tilbage på spændende år på Skivum Skole. Privatfoto

Viggo Vandkær Thomsen - ser tilbage på spændende år på Skivum Skole. Privatfoto

SKIVUM:Politikere - bl. a. Venstres formand og senere statsminister Poul Hartling - og en række kendte kulturpersonligheder og organisationsfolk var på ”repertoiret” ved de såkaldte Skivum-møder, der i 60’erne samlede fulde huse og blev kendt langt uden for Himmerland. Disse møder er noget af det, fhv. skoleinspektør i Skivum, Viggo Vandkær Thomsen, Lysabild Degnegård på Sydals, mindes i et erindringsskrift, han har tilsendt redaktionen i anledning af, at det ved årsskiftet var 50 år siden han blev lærer. Vi har plukket lidt i den pensionerede skolemands erindringer: En af de sidste degne - Det begyndte en efterårsaften på Vegger Kro. Sognerådsformand, gårdejer Kresten Pedersen, Giver, og skolekommissionsformand, dyrlæge Per Sæderup, Vegger, havde indkaldt ansøgere til den ledige stilling som førstelærer ved Skivum-Giver kommunes største skole, Skivum Skole. Mødet sluttede med, at Kresten Pedersen på sit himmerlandske sagde til mig: ”Ja, så kan du godt regne med at skulle være degn i Skivum” Det var i 1963 - jeg var blevet degn. En af de sidste i Danmark. 1. januar var det 50 år siden, jeg begyndte som lærer - og jeg lader tankerne gå tilbage til degneår i Skivum inde i de smukke himmerlandske bakker op mod Limfjorden. Min første morgen i skolen fik jeg en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Fra vores hjem lukkede jeg døren op ind til skolens gang. Der var to klasselokaler. Ingen børn på gangen. Jeg gik hen til ”Store klasse”, lukkede døren op og så alle børnene stå helt stille ved siden af deres plads med deres salmebog i hånden. Jeg gik op til katederet og sagde ”God morgen!” Børnene svarede ”God morgen”. Vi sang ” I østen stiger solen op”, og jeg bad Fadervor. Og timen gik i gang. Fast søndags-arbejde Sådan en begyndelse på skoledagen var almindelig, husker Viggo Vandkær Thomsen, der også fortæller om en særlig opgave, som skolelæreren havde: - Degnen i sognet havde ansvar for skolen, men også for arbejde i kirken. Jeg blev kirkesanger for sognepræst G. Borella, melodierne øvede jeg hos kirkens organist Asta Madsen, som havde en enestående og venlig tålmodighed. Søndag efter søndag bad jeg indgangsbøn og udgangsbøn - ved begravelser blev degnen tilkaldt ”for at synge liget ud”. I afdødes hjem blev jeg modtaget med alvorlige blikke. Sidste øjeblik var jo kommet. Jeg gik ind og stillede mig ved den åbne kiste i den altid smukt pyntede ”fine stue”. Jeg sang for til salmer og bad en bøn, kisten blev lukket og båret ud i ligbilen, skriver den pensionerede skolemand, der som en af hovedkræfterne bag ”Skivum-møderne” bl. a. fortæller om dem, at de strakte sig over tre år. - 23. november 1965 kom Venstres formand, Poul Hartling. Han spiste til aften hos os, og vi gik sammen over i skolen. ”Nej, hvor er der dog mange”, mente Poul Hartling. Det var den største tilslutning, vi oplevede - flere end 300 fyldte salen, omklædningsrummet og gangen. Vores kogekone ”Mølle-Anna” lavede kaffen oppe i sløjdsalen over salen - med et smil sagde hun:”Jeg havde nu aldrig regnet med, jeg skulle lave kaffe til 300 på en høvlbænk!”