Forskning

Deja-vu i tv-land

Hvad er det, der sker? Det er som om, jeg har oplevet det her før. Som om det hele bliver gentaget. Måske er det noget, jeg har drømt, eller måske endda oplevet i et tidligere liv! Nå nej, nu husker jeg det. Det er agurketid, hvilket i tv-land er synonymt med den store indmarch af genudsendelser på sendefladen. Akkurat som i babyprogrammet “Teletubbies” – der konsekvent gentager alle indslag to gange, så børnene kan føle en genkendelsens glæde – akkurat ligesådan fyrer DR, TV 2 og alle de andre, de samme programmer af igen og igen, indtil selv “Rejseholdet” begynder at give kvalmefornemmelser ude i stuerne, Men jeg er ikke et barn (jeg tvivler også nogle gange på, hvor fedt det er for børnene, gentagende gange at få banket tingene ind i bøtten), og jeg hader genudsendelserne. Jeg hader at sidde sammen med familien og råbe i et sammenstemt kor: – Har vi set, hvorefter der febrilsk bliver zappet videre og videre, indtil det meste af aftenen er gået, og man forbitret går i seng. Tv er i forvejen ret fordummende, og i betragtning af, at vi i gennemsnit bruger mellem seks og elleve år af vores liv foran tossekassen (taget ud fra, at en dansker lever gennemsnitligt 77 år*), så er det mindste man kunne forlange da, at få lidt ny viden/hjernedød underholdning i ny og næ. Måske sidder du lige nu og tænker: – Overdriver han ikke lidt. Jeg kunne da sagtens gense “Rejseholdet” et par gange endnu, han er jo så dygtig ham Mads Mikkelsen. Og så slemt er det da heller ikke. Jo, det er! Tillad mig at komme med et eksempel fra det virkelige liv. Tirsdag aften kom jeg hjem fra en uge med larm, mennesker og våde varer på Roskilde Festivalen. Udenfor regnede det, og alt jeg havde brug for, var at koble af (hjerneaktiviteten falder, ifølge forskning på området, drastisk når vi ser tv, fremfor når vi læser eller bruger en computer), men da jeg fik tændt for apparatet, blev jeg straks mere oprørt end afslappet. På DR 1 stod den på genudsendelse af “Hercule Poirot” (det gør den for resten hver aften hele sommeren), efterfulgt af genudsendelsen af haveprogrammet “Hokus Krokus” (som efter min mening aldrig burde være blevet sendt i første omgang) og til sidst - før de sene nyheder - et gensyn med Meyers “Smag på dit eget land”, som alle da burde have glemt, eftersom det er et helt år siden, vi så kokken spise Limfjordsrejer for første gang. På de to andre landsdækkende kanaler tegnede der sig et lignende billede, alt imens TV3 og TV 2 Zulu, som altid, sendte dårlige amerikanske serier og platte film på repeat. Det hele endte med, at jeg rodede filmsamlingen igennem, og genså en film, jeg næsten ikke kunne huske – bare lige for at tage de værste abstinenser. Onsdag aften var jeg så klar til at give min gamle ven endnu en chance, men ak – samtlige programchefer havde trykket på replay-knappen, og var taget på ferie til de varme lande, hvor tv ikke er et livsnødvendigt gode på samme måde som herhjemme i det lunefulde danske “sommerland”. Søren Ryge kiggede derfor for tredje gang på heste i Voerså, mens Ole Henriksen endnu engang torturerede Lars Hjortshøjs behårede ryg. Sidst på aftenen kom TV 2 dog med et ganske nyt tiltag: – Stem på den genudsendelse af “Venner”, som du helst vil se. Kom ikke at sige, at vi ikke selv er ude om det så! Men helt ærligt: de sender jo “Venner” i døgndrift. Nå, måske skulle man for en gangs skyld bare slukke på kontakten, og se om man kunne døse sin hjerne hen med noget andet. Jeg har hørt at solbadning, bænksidning og syvkabale skulle være mindst ligeså fordummende som tv-gluggeri. * Statistikken i klummen er hentet fra den amerikanske tv-forsker, Frederick Zimmerman.