Dejlig eftermiddag med sang og hygge

Brovst 1. marts 2003 07:00

BROVST: Ved Det Private Omsorgsarbejdes hyggeeftermiddag i Mølleparkcentret havde de 40 fremmødte en dejlig eftermiddag med sang og musik fra Fjerritslev. Der var afbud fra harmonikaspilleren Niels Kraghede, og i stedet havde Frank Nielsen som makker medtaget Thomas Andreasen. Det skulle vise sig at være et rigtig godt valg. Thomas Andreasen er ikke ukendt med centerarbejde. Han er centermedarbejder i Aktivitetscentret i Fjerritslev, blandt andet sidder han i bladudvalget. De to underholdt med sang, harmonikamusik og oplæsning, altsammen kædet sammen på en måde, så der også blev tid til fællessang. Frank Nielsen sang to melodier Barndommens land og Den blå Anemone, Thomas Andreasen efterfulgte med to melodier på harmonika. Efter kaffen læste Frank Nielsen børnerim af Poeten, hvorefter han sang Lille Glæde med melodi af Kaj Pries. Der blev også tid til at synge afskedssangen Tak for en dejlig dag, og de 40 mødte havde igen haft en dejlig eftermiddag. jk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...