Dejlig fri for at tænke

41-årige Jørgen Krogh, bosat i Skørping, holder igen foredrag for unge om tre års mentalt fangenskab i den nyreligiøse, amerikanske kult

Bortførelser 20. marts 2003 07:00

Hvor sporvognene mødes og vender på hjørnet af Powell Street og Market Street i USA's stolte og frisindede vestkystby San Francisco - dér indledte 23-årige Jørgen Krogh også sit liv livs karusseltur. Et favntag med den den nyreligiøse Moon-bevægelse, "der stjal næsten tre år af mit liv". Netop her ved et af den pulserende millionbys kendte turistmål stod to unge - en engelsk kvinde og en svensk mand og ville i snak med andre unge. - Tilfældighedernes spil havde efter et halvt års ophold i USA bragt mig til San Francisco. Jeg var jo bare et søgende, ungt menneske på udkig efter min identitet. De to foregav at være i gang med en undersøgelse for University Times og stillede mig tre enkle spørgsmål: Hvilke problemer synes du er de største i verden? Hvilke løsninger kan du få øje på? Hvad synes du selv, du kan gøre? Men undersøgelsen var kun et påskud for at skabe kontakt. De arbejdede i virkeligheden for en Moon-ejet avis. Bagefter inviterede de mig til at komme op og hilse på en masse andre unge i deres videocenter og få lidt aftensmad. Alternativet for mig var at spise på McDonalds og tilbringe aftenen alene, så selvfølgelig gik jeg da med derop. Hos moonierne Dagen var 21. november 1985. To gange i løbet af aftenen blev Jørgen Krogh opfordret til at koble sig på et syv dages kursus. - Tag dog imod, Jørgen, det er virkelig noget for dig. Du gør en forskel, lokkede de. Tredje gang sagde han ja. - De var jo spændende mennesker at være sammen med, og vi kørte omgående af sted til fantastiske omgivelser i Napa Valley, hvor jeg om natten mødte et par piger, der sagde: Hej, Jørgen. Jamen, det var bare så fedt, husker han. Gradvist kom stoffet til at handle om Gud. Om koreaneren Sun Myung Moon, født 1920. Med 2000 års mellemrum opstod store, bibelske lederskikkelser. Først Moses, så Jesus, mens en tredje, religiøs lederfigur - gæt hvem - logisk set ville blive født et sted mellem 1918 og 1930. En ny Messias. Guruen tolkede Evas æblespiseri i Edens Have som et fysisk forhold til Satan. Et billede på menneskets haveriske trang og begær efter fysisk tilfredsstillelse såsom mad og sex. - I mit hoved hang det sammen alt det, der blev sagt. Vi forlod aldrig lejren. Var hele tiden omgivet af moonier i et program, der vekslede mellem foredrag, sport, foredrag og en gåtur med tid til at reflektere. Vel at mærke i selskab med moonier. De lod os aldrig få fred til at tænke selv. De stod op et par timer før os andre og lagde en strategi: Hvem har talt med Jørgen i går - og om hvad. Vi var 25 nationaliteter samlet, og den stod på underholdning efter aftensmaden. Men hvis to unge fik et godt øje til hinanden, blev de straks skilt ud i grupper hver for sig, så vi fuldt ud kunne koncentrere os om at lave en bedre verden. Da ugen var gået, og jeg skulle tilbage, gik bilen tilfældigvis i stykker. De havde altid en god undskyldning klar. Overtalte mig snart til at tage tre uger mere - og så yderligere 40 dage. Jeg så op til dem. Var klar til at gå ud og kæmpe for en bedre verden vel vidende, at derude ville de være negative over for os, fordi de ikke forstod vore principper. De forstod ikke, at Moon var den endelige Messias. Men vi var godt forberedte til at kunne argumentere for vores sag. Sælge og hverve Nu 41-årige Jørgen Krogh Hessellund, der efter fem år som grøn guide i Nørager og Støvring i dag driver sit eget konsulentfirma i Skørping, reflekterer jævnligt over de begivenheder, som for over 17 år siden sendte ham i kløerne på Moon-folkene. Han huskes af mange, fordi DR-TV dengang i et dokumentar-program fortalte hans dramatiske historie. Efter års pause fra foredragene tager Jørgen Kroghud for at møde unge, gerne 16-17 årige, og give dem et stykke værktøj til at stå imod lokkemaden fra de nyreligiøse. Og selv om Jørgen Krogh Hessellund i dag er helt ovre oplevelserne, har han stadig brug at "male sine oplevelser med Moonie-sekten". Han gør det for at ruste de unge ved at bruge sig selv som et skrækindjagende eksempel på, hvad der strengt taget kan overgå enhver, der efter gymnasietiden rejser ud for at opleve suset fra den store verden. Søgende og åbensindede unge, som pludselig ser sig omgivet af andre unge, der snakker og lyder som oprigtige venner, men som på hver sin måde er sammensvorne i en fælles anstrengelse for at hverve nye medlemmer og give stafetten videre. Næsten ni måneder af sit liv gav han på at rekruttere nye sjæle for bevægelsens åndelige leder, som bosatte sig i USA i 1971. Inden da havde Jørgen Krogh tilbragt andre ni måneder med at skrabe penge sammen til guruen. Sammen med otte-ni andre unge kørte de fra by til by og drev gadehandel. Med sit store, indtagende smil og tillidsvækkende "hello, I am Joergen from Denmark" solgte han dyngevis af ætsede glansbilleder. Noget billigt men ikke desto mindre gangbart bras. På trekvart år tilførte jyden hr. Moons pengetank den nette sum af mellem 300.000 og 400.000 skattefrie kroner. Otte-ni unge rejste og sov på smalle hylder i samme varevogn. De stjal sig til et bad i uaflåste motelværelser eller snød sig ind på campingpladser. Strengt taget tyveri. Så de slog sig til tåls med en tese om, at så rykkede den bedragne jo bare et skridt nærmere himmerig. I halvandet år var Jørgen Krogh optændt af den ene sandhed, at hvis man vil ændre og frelse verden fra krig og andet fordærv, må man selv gøre en personlig indsats. Kidnappet Så det gjorde dengang 23-årige Jørgen Krogh. Han ville gøre en forskel. Lige til han en aprildag i 1987 blev lokket hen til en varevogn parkeret ved en park nær universitetet i Sacremento og håndfast for ikke at sige brutalt blev skubbet indenfor af et par bomstærke fyre, som pludselig dukkede op. Bag nedrullede gardiner genså Jørgen Krogh for første gang i to år sin far og sin lillebror. De lå skjult under et tæppe. Synet af kendte ansigter skulle signalisere, at han var i gode hænder. Men oplevelsen var så rystende, at han den dag i dag "ikke har fået kontakt" med begivenheden. - Uanset alle gode intentioner, så var og blev den bortførelse et overgreb, siger Jørgen Krogh, som med bind for øjnene blev kørt ud til et motel i udkanten af byen. Her mødte han på et særligt center specialister i at trække nyreligiøse sjæle ud af afhængighedens svøbe. Syv dages intensiv af-indoktrinering ventede ham. Dømmekraften - Jeg diskuterede indædt med dem. Lige hvad de ønskede. Gang på gang vendte de tilbage til de gamle værdier, jeg havde kendt før moonie-tiden. Et lydbånd med begivenhederne fra Jonestown i Guyana, hvor Jim Jones - en fanatisk baptistpræst - overtalte 1000 mennesker til at indtage gift og begå kollektivt selvmord, åbnede for alvor mine øjne: Hvad havde jeg dog gjort? Hvordan kunne det ske for mig? Andre 14 dage til fordybelse og rekreation på et center i Ohio fulgte. Så kunne Jørgen Krogh vende hjem til Danmark. Reelt tog det næsten halvandet år at få helet de mentale sår. - Bagefter kunne tilliden til min egen dømmekraft ligge på et meget lille sted. Hvad de udsatte mig for, var en regulær gang åndelig voldtægt. De manipulerede med mig, og jeg kunne slet ikke gennemskue dem. Min dømmekraft var helt og holdent lagt i hænderne på Moon og doktrinen, der ligger bag. Moon afgjorde, hvad jeg skulle foretage mig og tænke. For så vidt ganske behageligt, for så er man jo dejligt fri for at tænke. Men alt initiativ forsvinder. Man mister sin frihed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...