Dekorations- elever i butikker

Det var et større hold elever, som afprøvede deres færdigheder i Silkeborg. Privatfoto
Aars 2. oktober 2011 09:00

Dekorationselever fra den Merkantile afdeling på Erhvervsskolerne Aars har som optakt til et samarbejde med Aars Handelsstandsforening været i Silkeborg og arbejdet som dekoratører. Som noget helt nyt har den Merkantile afdeling på Erhvervsskolerne Aars nemlig indført et forløb for 2. års dekorationselever, hvor eleverne tre gange i løbet af året, kommer ud i såkaldt erhvervsrelateret arbejde. - Det er en kæmpe fordel for eleverne, at vi har fået etableret et samarbejde med Aars Handelsstandsforening og samtidig har fået etableret en række kontakter i Silkeborg, hvor vores elever kan komme ud og afprøve deres færdigheder, siger Charlotte Hvidberg, handelslærer på Erhvervsskolerne Aars. - Det har krævet et stort benarbejde, men det er det hele værd. Eleverne får nogle uvurderlige erfaringer, som de kan tage med sig både i undervisningen, men bestemt også når de kommer ud i erhvervslivet", tilføjer Charlotte Hvidberg. I uge 41 vil der blive ivrig aktivitet i foreløbig 10 butikker i Aars, når eleverne kommer ud og pynter til Halloween.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...