Del af Vestmotorvejen er spærret efter solouheld

Varebil kørte ind i midterautoværn og spærrer trafikken på en strækning af motorvejen mandag morgen.

Vej, kø, motorvej Foto: Free/Jens Fiskbæk/colourbox

Vej, kø, motorvej Foto: Free/Jens Fiskbæk/colourbox

Et uheld tidligt mandag morgen har medført, at Vestmotorvejen på Sjælland er spærret i østgående retning nær Sorø.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Vi fik en anmeldelse klokken 05.45 om et solouheld, hvor en varebil med to personer rammer midterautoværnet og ryger ud på vejbanen igen.

- Det betyder, at vejen er spærret for trafik i østgående retning, siger vagtchef Jesper Lovmand.

Vejdirektoratet skriver på Twitter, at man forventer, at der tidligst bliver genåbnet for trafik klokken 07.15.

Politiet opfordrer morgentrafikanterne til at benytte afkørsel 38 og køre på motorvejen igen ved afkørsel 37. Der ligger desuden en del jord på en af vognbanerne i vestgående retning.

- Nedsæt hastigheden, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

De to personer i varebilen er sluppet med mindre skader efter uheldet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst