Del af Vestmotorvejen er spærret efter solouheld

Varebil kørte ind i midterautoværn og spærrer trafikken på en strækning af motorvejen mandag morgen.

Ritzau
Vej, kø, motorvej Foto: Free/Jens Fiskbæk/colourbox
Kriminalitet 11. juli 2016 06:15 - Opdateret 11. juli 2016 06:57
Et uheld tidligt mandag morgen har medført, at Vestmotorvejen på Sjælland er spærret i østgående retning nær Sorø.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Vi fik en anmeldelse klokken 05.45 om et solouheld, hvor en varebil med to personer rammer midterautoværnet og ryger ud på vejbanen igen.

- Det betyder, at vejen er spærret for trafik i østgående retning, siger vagtchef Jesper Lovmand.

Der er umiddelbart ingen tidshorisont for, hvornår vejen åbner igen. Politiet opfordrer morgentrafikanterne til at benytte afkørsel 38 og køre på motorvejen igen ved afkørsel 37.

De to personer i varebilen er sluppet med mindre skader efter uheldet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...