Delaney efter storsejr: Overskriften var overfaldsfodbold

Det danske landshold skulle fredag være klar til at "overfalde" polakkerne, siger målscorer Thomas Delaney.

Ritzau
RB Danmark ydmyger Polen og bringer VM-håbet tilbage Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Fodbold 1. september 2017 23:59 - Opdateret 2. september 2017 08:09
Danmark lå inden fredagens landskamp seks point efter Polen i kvalifikationsgruppen til VM. Der skulle derfor jagtes point, da polakkerne gæstede Parken, og den jagt skulle i gang med det samme.

- Overskriften var overfaldsfodbold. Det har polakkerne problemer med, sagde de kloge folk i trænerteamet. Det var god forberedelse og god udførsel, siger den danske midtbanespiller Thomas Delaney efter fredagens kamp.

Her endte danskerne med at slå Polen med hele 4-0.

Delaney bragte Danmark foran 1-0 efter cirka et kvarters spil. Målet var den 25-årige danskers første scoring i landsholdstrøjen.

- Det var fantastisk. Sat ind med skulderen. Det var ikke det mest teknisk veludførte hovedstød, siger Delaney med et smil på læben.

- Men der var plads, og det var der, vi gerne ville have bolden. De ting, vi havde forberedt, lykkedes, og det gjorde sig egentlig gældende i det meste af kampen, lyder det fra den danske midtbanespiller.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...