Tyverier

Delte 70.000 kroner ud

} LIONS: Otte forskellige modtagere fik glæde af, at Lions Club Farsø i lørdags valgte at fejre klubbens 25 års jubilæum med en større pengeuddeling i forbindelse med receptionen på rådhuset. I alt skænkede klubben 70.000 kroner til velgørende formål. Modtagerne var SOS Børnebyerne repræsenteret ved Aase Munkholm, et legepladsprojekt ved Farsø Skole, repræsenteret ved skoleleder John Andersen, Lions Hus-projekt i Vinderup, repræsenteret ved Poul Hartmann, Lokalhistorisk Arkiv, repræsenteret ved Poul Jørgensen, Farsø Handicapforening, repræsenteret ved Sonja Pedersen, støtteforeningen Hesselvangs Venner, repræsenteret ved Holger Møllebjerg, støtteforeningen Højgårdens Venner, repræsenteret ved Erik Pallisgaard, samt Foreningen Grønlandske Børn. Siddende på billedet ses borgmester H. O. A. Kjeldsen og klubbens præsident Peter Møller. Sidstnævnte kunne i øvrigt fortælle, at med den seneste uddeling har Lions Club Farsø gennem de sidste 25 år snart uddelt én million kroner. Der var et halvt hundrede deltagere i receptionen, blandt andre gæster fra naboklubber og venskabsklubben fra Norge. Værested er i gang igen } AKTIVITETER: Værestedet Højgården, der er et tilbud til pensionister og efterlønsmodtagere, er åbnet igen efter sommerpausen. Ud over de faste aktiviteter som stenslibning og madgruppe med efterfølgende hygge er der planlagt et arrangement hver måned. I morgen, 14. september, er der således havebesøg, og 12. oktober går turen til keramiker Askel Krogs værksted i Strandby. } TYVERI: To af gæsterne ved søndagens Fåredag på Hessel fik stjålet deres tasker, som indeholdt både visakort og personlige papirer. Tyveriet skete i tidsrummet mellem klokken 10 og 13.