Demensrejsehold kommer til Mors
I februar starter et uddannelsesforløb for et antal medarbejdere på plejecentrene
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:51
MORS: Morsø Kommune starter i februar 2017 et samarbejdsprojekt "Demensrejsehold" med Sundhedsstyrelsen. Projektet har i første runde haft deltagelse af seks kommuner. Projektets anden runde går nu i gang, og Morsø Kommune er udvalgt til deltagelse som en ud af i alt otte kommuner. Morsø Kommune deltager i projektet med alle syv plejecentre.
Projektet er et intensivt kompetence- og organisationsudviklingsforløb, hvor medarbejdere uddannes til demensnøglepersoner, der via den nyeste viden og brugbare redskaber og metoder, opnår færdigheder og kompetencer, der skal anvendes i arbejdet med stærkt demente borgere.
Hensigten med nøglepersonerne er, at de skal hjælpe deres kolleger til at imødekomme beboernes individuelle behov for pleje i endnu højere grad end i dag, så beboerne vil opleve øget livskvalitet. Herudover forventes det, at projektet bidrager til et forbedret arbejdsmiljø og en større arbejdsglæde for medarbejderne.
Sundhedsstyrelsen har tilknyttet nogle af landets mest kompetente konsulenter indenfor demens, som står for undervisningsforløbet. Udgangspunktet for forløbene er medarbejdernes hverdag, og de konkrete aktuelle udfordringer, som de møder i det daglige arbejde.
Projektet forventes afsluttet medio 2017, oplyser Morsø Kommune i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.