Dement mand fundet igen

En 64-årig mand udvandrede fra sit plejehjem i Frederikshavn. Han er nu fundet igen. Opdateret kl. 17.01

Omkring klokken 18 mandag aften forlod en 64-årig dement mand plejehjemmet Abildparken på Abildvej i Frederikshavn. Manden har tidligere været væk, men aldrig i længere tid, oplyser politiet, som derfor efterlyste ham. Heldigvis blev manden fundet ved 15.30-tiden i går eftermiddag. Ifølge vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi blev manden fundet hos nogle bekendte, hvor han havde opholdt sig. Han er nu bragt tilbage til plejehjemmet.