Demens

Demente bliver i Valdemarsgade

Rehabilitering og aflastningspladser i Stenum

Gitte Krogh: - Vi har lyttet til blandt andet ældrerådet.

Gitte Krogh: - Vi har lyttet til blandt andet ældrerådet.

BRØNDERSLEV:De demente skal blive på Valdemarsgadecentret i Brønderslev. Det fortæller formand for ældreomsorgsudvalget i Brønderslev Kommune, Gitte Krogh (V).

Et enigt ældreomsorgsudvalg går ind for, at de ikke flyttes.

Der har været kraftige angreb på politikerne omkring flytte-planerne. Blandt andet i flere læserbreve i NORDJYSKE Stiftstidende.

Ældrerådet i Brønderslev Kommune siger også nej til flytningen.

- Vi har lyttet til blandt andet ældrerådet, som vi har haft møde med i denne uge, fortæller Gitte Krogh.

Det betyder, at der på Stenumgård i Stenum skal være rehabilitering og ferie-aflastningspladser.

Med beslutningen bliver der ca. 10 tomme pladser på Valdemarsgadecentret.

- Men vi har valgt at trække fire udadvendt-reagerende hjem til kommunen. De er i dag uden for kommunen. Den dyreste plads koster 3,5 mio. kr., så der er penge at spare.

- Dem vil vi forsøge at få i Valdemarsgadecentret, fortæller Gitte Krogh.

To-tre tomme stuer skal benyttes som ferie- og aflastningspladser for demente. Her tænkes på ægtefæller til en dement, der har behov for at komme på ferie.

I øvrigt har politikerne sat embedsmændene til at undersøge, om kommunen kan komme ud af de garanti-pladser, der er omkring boliger.

- For tiden er 22 boliger ledige, og de koster ca. 48.000 kr. om måneden, så det er rundt regnet en million kroner, fortæller borgmester Mikael Klitgaard (V).

I Jerslev er der alene seks tomme boliger, hvor det er kommunen, der betaler regningen.

- Det er en gammel aftale, fortæller Mikael Klitgaard.

- Vi arbejder for at få valuta for pengene, så det skal undersøges.

Omkring Tygelsgadecentret undersøges det, om social- og sundhedsudvalget kan bruge seks-otte pladser, og Boligforeningen PM så forsøger at udleje resten.

Mikael Klitgaard mener, at politikernes klare holdning er, at den gamle aftale om, at Boligforeningen PM skal overtage Tygelsgadecentret skal opretholdes.

Der var lagt op til, at social- og sundhedsudvalget skulle overtage Tygelsgadecentret. Men det sker ikke.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst