Demokraterne vejrer valgkamp

WASHINGTON:Efter at have ligget underdrejet i den strømning af patriotisme, der præger USA, er oppositionspolitikere fra Det Demokratiske Parti begyndt at røre på sig. De aner et svagt punkt hos præsident George W. Bush, hvis popularitet daler i meningsmålingerne, samtidig med at dødstallet i Irak stiger. Og timingen er ikke tilfældig: Op til præsidentvalgkampen 2004 er de ni demokratiske præsidentkandidater ved at positionere sig. Den mest fremtrædende kritiker er for øjeblikket senator John F. Kerry. - Det er på tide for præsidenten at træde i karakter og fortælle sandheden, nemlig at krigen fortsætter, og det samme gør tabene, siger Kerry. Bush erklærede 1. maj større kamphandlinger for ovre, men alligevel fortsætter tabene. Mindst 31 amerikanske soldater er siden blevet dræbt, og internt i USA synes et vendepunkt at være kommet onsdag i sidste uge, da Bush kommenterede de fortsatte tab ved at udæske irakiske modstandsfolk til at ”komme an”. Kerry efterlyste straks ”mindre pral og mere omtanke og statsmandsevne” fra den republikanske præsident. En anden demokratisk præsidentbejler, Dick Gephardt, beskyldte Bush for at føre en ”falsk macho-retorik”, der i sidste ende kun tjener til at opildne USA’s fjender i Irak. I denne uge indrømmede Bush så under sin rundrejse i Afrika, at USA har et ”sikkerhedsproblem” i Irak. Igen slår kritikerne til. - Jeg er bekymret over, at vi har verdens bedst trænede soldater, der lige nu tjener som politifolk i noget, der ligner et skydetelt, sagde den demokratiske senator Edward Kennedy. Realiteten er, at næsten alle demokratiske politikere støttede Bush forud for krigen mod Irak og afholdt sig fra kritik af frygt for offentlighedens reaktion. Men det har ændret sig nu. Den seneste måling fra det anerkendte Pew Center i Washington viser, at Bush’s opbakning i befolkningen går nedad. I midten af april blev Bush’s embedsførelse anerkendt af 74 procent af de adspurgte. En måling foretaget mellem 19. juni og 2. juli viste, at dette tal nu er 60. De fleste amerikanere mener fortsat, at krigen blev ført i en god sags tjeneste, men siden er det gået skævt. I april mente 61 procent, at krigen i Irak ”gik godt”. Nu er dette tal 23 procent. - Amerikanerne er usikre over for vores fremtidige engagement i Irak, mener den kendte republikanske senator John McCain, der dog ikke er parat til at betegne folkestrømningen som ”vrede”. Ikke kun demokrater har i øvrigt udtrykt skepsis. Den republikanske formand for det magtfulde udenrigsudvalg i Senatet, Richard Lugar, har gentagne gange opfordret Bush til at lave en ordentlig plan for efterkrigstidens Irak. Lugar har også slået til lyd for et USA, der går langt mindre enegang, og bruger mere diplomati frem for militær. Og Bush har andre hovedpiner. De manglende fund af masseødelæggelsesvåben i Irak gav sig fredag udslag i, at præsidenten undsagde den centrale efterretningstjeneste, CIA. CIA var ifølge Bush med til at sige god for de forkerte oplysninger om irakiske masseødelæggelsesvåben, der sneg sig ind i Bush’s tale til nationen i januar. Dengang blev det hævdet, at Irak havde forsøgt at skaffe uran i Afrika. CIA’s leder, George Tenet, er den eneste af ekspræsident Bill Clintons topembedsmænd, som Bush har beholdt til nu. Dertil kommer, at Bush-regeringen nu skal til at gøre det klart for befolkningen, at den store styrke i Irak, 148.000 soldater, ikke kommer hjem lige med det samme, og at prisen for engagementet bliver langt højere end hidtil antaget. Og så er der Saddam Hussein selv, som ifølge CIA sandsynligvis stadig huserer et sted i Irak og med jævne mellemrum udsender opfordringer til kamp mod besættelsesmagten. Saddam Hussein er i lighed med Osama bin Laden blevet USA’s skyggefulde plageånd ifølge avisen New York Times forleden. - Han er måske nok afsat, men han er fortsat til stede, stod der i en leder forleden. /ritzau/AFP