Lokalpolitik

Demokrati i amtet har det skidt

LUKKETHED: Egentlig har jeg inderst inde godt vidst, at de formelle fora i Nordjyllands Amt primært er til for at legalisere sit eget system og for at bekræfte sig selv og omgivelserne, i at man er en demokratisk forsamling. Men når man bliver tvunget til åbent at erkende, at det faktisk forholder sig sådan, efterlader det en følelse af afmagt og mistillid til den måde, demokratiet forvaltes på. Med processen omkring budget 2004 er det kommet til at stå lysende klart for mig, hvor skidt det egentlig står til, uden det dog lader til at blive erkendt af politikerne, for alle partier spiller med. De offentlige medier, som burde være kritiske over for, hvordan demokratiet forvaltes, sover for mig at se den samme søvn, og forholder sig ikke til processen, men alene til de solohistorier, der dukker op. Det startede så fint med, at amtspolitikerne lod forvaltningerne udarbejde et sparekatalog, som blev offentliggjort, uden at politikerne kommenterede de enkelte forslag. Man bad sit personale om at komme med andre forslag og åbnede på sin hjemmeside for, at alle borgere kunne give sin mening til kende, så alle kunne bidrage med gode ideer til hvordan der kunne spares. Men fra politisk side var der stille. Med alle forslagene i hånden, har amtsrådet så siden 31.1. holdt forskellige budgetkonferencer, udvalgsprioriteringer, økonomiudvalgsdrøftelser med videre, uden at være konkrete for andre end sig selv, lige frem til 1. behandlingen af budgettet, hvor de heller ikke gav deres mening til kende om de enkelte forslag. På baggrund af 1. behandlingen reagerede jeg med et indlæg til NORDJYSKE Stiftstidende, og lagde samme indlæg på amtets debatside, hvor gruppeformand for Socialdemokraterne, Ulla Astman Nielsen svarede, på min efterlysning af en åben demokratisk proces: "Jeg er helt sikker på, at forhandlingsresultatet kommer ud i så god tid inden 2. behandlingen, at alle har mulighed for at forholde sig hertil og således, at de amtsrådsmedlemmer, der har ønske herom kan nå at indsende ændringsforslag jf. styrelseslovens bestemmelser herom". Okay, der bliver en offentlighedsfase, og jeg sendte konkrete spørgsmål om spareforslagene, af sted til politikerne via NORDJYSKE Stiftstidende og amtets debatside, blot for tre timer senere at få at vide, at der var indgået forlig med 30 af amtsrådets 31 medlemmer. For mig er der en rimelig stor forskel på et forhandlingsresultat, der fremlægges til 2. behandlingen, eller om det er et forlig mellem stort set alle amtsrådsmedlemmerne, der kommer til 2. behandling. Om Ulla Astman Nielsen har bildt mig en løgn ind, om hun ikke har været klar over proceduren i amtet, eller jeg i min uvidenhed blot misforstår det hele, vil jeg lade være op til andre at bedømme. Tilbage står blot billedet af en proces, hvor alt foregår bag lukkede døre, mens der i de åbne rum er larmende tavshed fra politikerne. En af undskyldningerne er, at det vil skabe utryghed blandt borgerne hvis man tog en mere åben og fordomsfri debat, men den køber jeg ikke, for danskere er ikke et dumt og uvidende folkefærd, der ikke kan forholde sig til deres egen situation. En anden undskyldning er at sådan er det politiske spil, men det er for mig ikke ensbetydende med, at det er hverken godt eller sundt for demokratiet, snarere tværtimod. Jeg kender godt det politiske spil og har været en del af det i mange år i min egen organisation. Heldigvis har jeg oplevet mennesker, som ikke ville finde sig i at forhold, der vedrørte dem, først kom frem, når det var besluttet, og de har lært mig, at hvis man vil være en demokratisk organisation, skal man være parat til, og turde tage diskussionerne i det åbne rum. Det har Nordjyllands Amtsråd valgt at gøre anderledes, og den lukkethed, der har været, skaber ikke det mindste respekt. Så de møder, der er offentlige i amtet, er vel mest under emnet "It's showtime", så alle kan se demokratiet udfolde sig i sin pragt, mens alt det væsentlige er foregået andre steder. Ikke fordi jeg forventer at alt skal diskuteres i et amtsråd, der skal laves forberedende arbejde forinden, men de politiske tilkendegivelser i løbet af en proces, hører for mig at se hjemme her. Jeg har forholdt mig konkret til amtsrådet, men lignende historier kunne fortælles fra mange kommuner. Så at mange danskere fravælger politik som interesseområde, kan jeg sandelig godt forstå, ligesom jeg godt kan forstå de unge, som gør oprør mod systemet på deres egen måde, for at trænge gennem denne demokratiske "Berlinmur", er en næsten uoverkommelig opgave. Jeg selv fravælger ikke politik som et interesseområde, men jeg fravælger fra d.d. medlemskab af politiske partier, ganske enkelt fordi jeg ikke gider kæmpe mod noget så tungt og dogmatisk indefra. Så hellere stå udenfor og være kritisk på en ordentlig måde. Carl Scharnberg illustrerede det meget godt i forbindelse med EF afstemningen i 1972, hvor han til et billede af en slange som symbol på EF, og en hare som symbol på Danmark, skrev noget i stil med "Haren sagde, jeg lader mig sluge af slangen, og så æder jeg den op indefra, og lige siden har ingen hørt noget til haren". Så nu gider jeg ikke være hare mere og forholde mig til, hvordan man beslutter sig i amtsrådet, eller andre politiske organer, men vil koncentrere mig om at forfølge de politiske mål, jeg har, og afbøde skaderne efter det der besluttes bag lukkede døre. For jeg tror dybt og inderligt på, at demokratiet er det eneste rette, men i en ganske anden udgave end den, det danske demokrati har udviklet sig til.