EMNER

Demokrati på grå stue

Dansk Folkeparti er noget af det mest danske, der findes. Det er et parti, der i den grad hylder værdierne fra de Morten Korch’ske 1950’ere, da kvinderne tog tørklæde på, inden de gik ud. Men lad nu det tørklæde hvile, og i 50’erne var der i hvert fald ingen kvindelige dommere, der havde tørklæde på. I onsdags slog partiet til igen, og det på en måde, der gav genlyd i hele EU. Det var - igen - partiets ubeskriveligt intelligente medlem af EU-parlamentet, der slog til, så det gungrede i hele EU, og det i en grad, så det kunne høres helt nede i de fjerneste hjørner. Og her tænker jeg naturligvis mest på Bulgarien og Rumænien. Men jeg tænker også på Mogens Camre. Manden der i den grad har pisset resten af Europa af med sine betragtninger. - Jeg mener helt ærligt, at vi er kvikkere end dem, har Mogens Jamre udtalt til en fransk radiostation. På engelsk. Og han anvendte udtrykket “more clever”. I Tv-Avisens oversættelse onsdag blev det til ordet “kvikkere”. Lige der er TV-Avisen faktisk noget politiserende, for de tager brodden af Mogens Camres udsagn. Clever betyder intelligent. Til nød kløgtig. Og grovheden i Mogens Jamres udsagn bliver dermed talt ned til et mildere udtryk, når han oversættes til “kvikkere” i stedet for “mere intelligente”. Det er manipulation fra DR’s side. - Vi er mere kompetente til at køre et samfund, udtalte han også. Og det, Mogens Camre vil opnå, er i virkeligheden, at vi skal have større indflydelse i EU end Rumænien og Bulgarien. De lande får 50 pladser i EU-parlamentet, mens Danmark får 13. Og i kraft af at de er mindre begavede, mere korrupte og mere kriminelle, hører det ingen steder hjemme, at de skal have mere indflydelse end Danmark. Sådan noget giver jo anledning til tankeeksperimenter: Burde folk i Hørsholm i Nordsjælland så ikke have et ekstra kredsmandat, når der er valg i Danmark. De er helt klart klogere end gennemsnittet. I hvert fald tjener de mere end dobbelt så meget på de kanter, som folk gør i Kongerslev. Og måske skulle de have flere mandater på Færøerne. Der har de i hvert fald været gode til at score broer og tunneller betalt af de danske skatteydere. Det er da clever. Tv-Avisen hentede så partichefen i den varme stol. Pia Kjærsgaard skulle redde kastanjerne ud af ilden. Eller måske snarere blæse til ilden. I et direkte interview får hun i hvert fald sagt - og her citerer jeg 100 procent korrekt, for jeg har gennemlyttet det et par gange: “De østeuropæiske bander er kommet for tidligt med i EU” Jeg ved godt, at det er taget ud af en sammenhæng, og at det er manipulerende at pille kun dette ene udsagn ud af konteksten. Men det ændrer ikke en tøddel ved, at hun sagde det. Personligt har jeg den holdning, at de østeuropæiske bander ikke skal optages. Hverken i EU eller noget andet. Kriminalstatistikken dog undtaget. I grunden vil jeg heller ikke anfægte, at det danske samfund er væsentligt mere homogent og velfungerende end Rumænien og Bulgarien. Men det er altså en interessant tankegang, Dansk Folkeparti tager hul på, når de ønsker at gradbøje demokratiet. Når tradition, indkomst, intelligens med mere skal afgøre, hvor vigtig en stemme er. Og ikke princippet om én mand én stemme. Og næppe havde Kærgården forladt studiet, før endnu et problem tordnede sig op over vores slidte hoveder: Når det om føje tid bliver indført, at de små i børnehaverne skal have institutionsmad hver dag, så gælder dette ikke pædagogerne. De skal fortsat selv have deres sure madpakker med. Jeg ved godt, at det koster et-eller-andet antal millioner at fodre pædagogerne hver dag. Men for mig er tanken aldeles forrykt, hvis de kloge ministre mener, at børnene skal spise én slags mad og pædagogerne noget andet. Børnene vil - nærmest per automatpilot - tænke, at de voksnes mad er meget bedre. De vil misunde den varme, svedende spegepølse og de udsmattede leverpostejmadder og tænke, hvorfor de ikke også får sådanne lækkerier. Der vil næppe gå lang tid, før småbørnene forlanger at få madpakke med lige som de voksne. Helt ærligt, regering: Vi har råd til at støtte bankerne med 100 milliarder. Vi har råd til gigantiske skattelettelser til dem i Hørsholm og små skattelettelser til dem i Kongerslev. Har vi så ikke også råd til at give pædagogerne et par gulerodsstave og et pølsehorn? Alt andet er for småligt.