Demokrati tur-retur

I sidste måned var der valg i Irak for første gang i mange år. Demokratiet var lang fra det, som vi er vant til, men mange har glædet sig alligevel.

Arbejdsløshed 15. februar 2005 21:41

Vi har også har haft valg i Danmark. Her var mulighederne for information og dialog store. Aviser og tv har brugt masser af plads og tid på valget, og de fleste mennesker har haft mulighed for at møde politikerne til diverse valgmøder. Vi har et veludviklet demokrati i Danmark. Om nogle uger skal jeg igen til valg. Denne gang i Kristelig A-kasse. Her er demokratiet meget begrænset. Sådan ønsker hovedbestyrelsen det nemlig. Lokalt i Aalborg, som er en ud af 30 afdelinger, aflægger formanden naturligvis beretning. Den plejer kun at være mundtlig, og når man har hørt den sidste del, har man allerede glemt den første del. Derfor plejer der heller ikke at være nogen debat bagefter. De medlemmer, som p.t. sidder i lokalrådet, repræsenterer afdelingens ca. 6000 medlemmer overfor hovedbestyrelsen. De vil gerne medvirke til at skabe flere jobs og dermed få flere i arbejde, men det er ikke mit indtryk, at de kender ret meget til de problemer, som de ledige medlemmer slås med. Når et medlem forlader lokalrådet, opstiller samme lokalråd et nyt medlem, som så bliver valgt, da der sjældent er kampvalg. Alle medlemmer kan i princippet opstille hinanden til lokalrådet, men da vi ikke kender hinanden, så sker det ikke. Jeg tror, der er nogle arrangementer i fagforeningen, hvor man kan lære andre medlemmer at kende, men det kan da ikke være meningen, at man skal meldes i fagforeningen for at lære andre a-kassemedlemmer at kende og for at kunne drøfte a-kassespørgsmål. Man kan også stille forslag til lokalrådet, men generalforsamlingen kan intet vedtage. De stillede forslag behandles derefter i lokalrådet, som alene bestemmer om forslagene skal gennemføres eller ej. Kristelig Fagbevægelse har en hjemmeside. Her kan man - under den enkelte afdeling - læse om seniorklubbens sociale aktiviteter, mens lokalrådet er aldeles usynligt. Hvis man har deltaget i en lokal generalforsamling, så ved man at Grethe fra Brovst, Harry fra Aalborg o.s.v. er blevet valgt, men efter valget er de usynlige indtil næste års generalforsamling. Man kan naturligvis skrive til dem via afdelingskontoret, men man får ingen svar. Ikke engang et "tak for din henvendelse." I forbindelse med generalforsamlingen i 2005 skal vi have en politisk drøftelse om presset på velfærdsstaten Danmark. Det er positivt, at der nu kommer mere politik og mindre underholdning på programmet. Jeg har efterlyst et program, som primært henvender sig politisk interesserede medlemmer og sekundært til medlemmer, som gerne vil deltage i en hyggeaften med ægtefæller. Medlemmerne i Kristelig A-kasse er inddelt i et A-hold og et B-hold. B-holdet er de menige medlemmer. De bør – ifølge hovedbestyrelsen - kun interessere sig for lokale forhold og kun stille forslag til lokalrådet. De bør eksempelvis ikke interessere sig organisationens politik. Derfor bruger medlemsbladet meget lidt plads på politik. Til gengæld kan man læse om andre medlemmer med spændende jobs, slankeklubber og lignende. Repræsentantskabsmødet, som afholdes hver andet år, er organisationens øverste myndighed. Repræsentantskabet består af lokalrådene samt hovedbestyrelsen (A-holdet). Forud for dette udvælger hovedbestyrelsen hvilke emner, som medlemmerne skal informeres om i medlemsbladet. Hvis eksempelvis en vedtægtsændring kan forvente modstand fra medlemmerne, så udelades information om denne. Efter repræsentantskabsmødet gengiver medlemsbladet nogle ligegyldige medlemsudtalelser samt nogle store ord om det kristne livs- og menneskesyn fra landsformanden, men medlemmerne får ikke noget referat af repræsentantskabsmødets beslutninger. På den efterfølgende generalforsamling gives heller ikke noget referat. Det er alene A-holdet, som bestemmer, og A-holdet beholder de fleste informationer for sig selv. I teorien kan alle medlemmer opstille kandidater til hovedbestyrelsen og foreslå vedtægtsændringer, men det kræver 25 medlemmer og dermed er langt de fleste medlemmer udelukket fra demokratiet. Det er også kun (en del af) A-medlemmerne, som kan stille forslag til repræsentantskabsmødet. B-medlemmer kan naturligvis rette henvendelse til landsformanden året rundt med kreative forslag eller ønsker, men hvis landsformanden ikke kan lide forslaget, afvises det uden at blive forelagt hverken hovedbestyrelsen eller repræsentantskabsmødet. Jeg har foreslået landsformand Søren Fibiger Olesen, at man indfører et mere moderne demokrati og giver flere medlemmer mulighed for at være politisk interesserede og politisk aktive, men dette blev afvist. Han ønsker kun, at der skal være fem politisk aktive medlemmer blandt Aalborg-afdelings ca. 6000 medlemmer. Måske ville jeg kunne acceptere den nuværende model, hvis der var en god dialog lokalt, men når lokalrådet ikke vil føre dialog med a-kassemedlemmerne, og disse ikke har mulighed for at føre dialog indbyrdes, så er der ikke et reelt demokrati. Landsformandens forsvar for den manglende indflydelse og information er den, at langt de fleste medlemmer ikke interesserer sig for politik og demokrati. Det har han uden tvivl ret i, men derfor behøver han jo ikke at opbygge et system, hvor 1 promille af medlemmerne sidder på næsten al indflydelse og information og hvor 99,9% af medlemmerne konsekvent holdes udenfor. Hvis jeg var landsformand, ville jeg i stedet pleje de politisk interesserede medlemmer og forsøge at fremme den politiske interesse via oplysning (medlemsblad, hjemmeside), arrangementer og dialog mellem lokalrådene og B-medlemmerne. Min pointe er, at mere information til medlemmerne og mere dialog med medlemmerne fremmer interessen for politik og demokrati og giver i den sidste ende en god og gratis PR for organisationen. Når man derimod bevidst undlader dialog og information, så får man netop ligeglade og uinteresserede medlemmer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...