EMNER

Demokrati?

BYRÅD:28.12. havde en af Socialdemokraternes mere "støjende" medlemmer, Mogens Thykjær fra Mou, et indlæg om holdninger til en tredje Limfjordsforbindelse. Jeg har derfor et par spørgsmål, som jeg håber at han finder tid til at svare på! Når nu Mogens Thykjær taler om, hvad der er demokrati, er det så demokratisk, når nordjyske borgmestre som Aalborgs Henning G. Jensen, ikke spørger sit byråd, inden han siger ja til en vestlig linieføring? Naturligvis har nyrådet mulighed for at få taget sagen op med spørgsmål til ham og hans gruppe, de tør blot åbenbart ikke. Men er det tegn på demokrati, eller diktatur, når man kører sagerne på den måde, hr. Thykjær? Når nu Mogens Thykjær skriver, at der er "flertalsenighed imellem borgerne og politikerne", hvor kan han så se det henne? I Aalborgs byråd var der stemmelighed, og altså ingen afgørelse, og det har da aldrig været til en folkeafstemning hos borgerne! Så hvad er det for et demokrati som undergraves, ved at sig nej-tak til en vestlig ny motorvej i Aalborg Kommune, som skal gå gennem Østerådalen, Hasseris Enge og over Egholm? Og endelig har jeg bemærket, at Mogens Thykjær har rost SF`s Henrik Thomsen for at have indset, at der skal yngre kræfter ind i det politiske arbejde i byrådet. Mener hr. Thykjær dermed også, at den socialdemokratiske borgmester, Henning G. Jensen, burde gå af og give plads til andre yngre kandidater? Michael Madsen bestyrelsesmedlem i Borgerlisten for Aalborg Kommune, Hasserisgade 2, 9000 Aalborg mmsen@stofanet.dk