Demokratiet har spillet falit

Borgerne i Bælum-Solbjerg ville gerne have været spurgt

EMNER 1. december 2004 05:00

BÆLUM: Der bliver ikke et storstilet oprør fra øst efter borgermødet i Solbjerg mandag aften. I hvert fald ikke, hvis det er op til initiativtagerne til mødet at føre an. Både Morten Laursen og Søren Jørgensen virkede lidt modløse efter at have hørt på lokalpolitikerne. - Jeg føler, at demokratiet har spillet fallit. Men hvis ikke politikerne vil høre efter, og hvis de ikke vil gå ned og spørge Hadsund, om Bælum-Solbjerg kunne komme med, og det ville de jo ikke. Så har de jo faktisk taget stilling til det her på hele befolkningens vegne, siger Søren Jørgensen. En underskriftindsamling for at kræve en folkeafstemning ser hverken han eller Morten Laursen nogen umiddelbar nytte i. - Det er jo som at slå i en dyne, har vi set i Nørager. Det orker jeg i hvert fald ikke at være tovholder for, siger Søren Jørgensen, som dog er glad for, at mødet blev holdt: - Vi er tilfredse med fremmødet, og vi fik da også svar på mange af de spørgsmål, vi havde. Men der var også ved at gå politik i det, og det var jo egentlig ikke det, det handler om. Det er mere følelsesmæssigt. Vi føler ikke, at vi hører sammen med Skørping, og om vi så skulle betale en højere skat, så er det en pris, jeg i hvert fald gerne ville betale. Jeg er næsten ligeglad med tallene, som politikerne åbenbart er gået meget op i, siger Søren Jørgensen, som meget gerne ville høre til i en kommune sammen med Hadsund. Han synes også, at 60 procent for en deling talte sit tydelige sprog. Men han erkender også, at forsamlingen ikke var enig om, hvor man så skulle gå hen med Bælum-Solbjerg ...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...