Demokratiet lider

Den er rivende gal overalt i den vestlige verden. Magteliten i landene sætter den politiske dagsorden.

Ytringsfriheden er knækket. Den findes kun på papir. I praksis fungerer den ikke længere, for muhamedanere sætter grænser for, hvad vi må sige og ikke sige. Og det er ikke det værste. Det værste er, at der er danskere, der hjælper dem med det. Fordi der er sat snævre grænser fort ytringsfriheden, kommer man let til at overskride grænserne og udsætter sig selv for at blive kaldt racist. Man risikerer både bøde og fængselsstraf for at benytte sig af sin grundlovssikrede ret til at ytre sig. Vi bryster os altså af, at vi har fri forsamlingsret og frihed til at tale, som vi vil, men friheden for begge dele gælder kun i teorien. I praksis fungerer det anderledes. Med hensyn til forsamlingsret kan vi forsamle os, så meget vi vil, men de moderne brunskjorter kommer og laver ballade og forstyrrer og ødelægger ethvert møde, som de anser for upassende. De har bestemt, hvad der er korrekt og ukorrekt, og det, som efter deres mening er ukorrekt, tyranniseres væk med vold og trusler. Det kan de komme godt fra, for hvis vi er så heldige, at politiet kommer, kan vi få hjælp til at blive eskorteret væk i sikkerhed, men mødet er ødelagt, og der krummes ikke et hår på brunskjorternes hoved. Hvis man har glemt, hvad brunskjorter er, så er brunskjorter, efter det tyske Braunhemden, en betegnelse på medlemmerne i de tyske nationalsocialistiske stormtroppeafdelinger i Sturmabteilung (SA) før anden verdenskrig. Brunskjorter er genopstået og betegnes i dag "de unge" eller "aktivister", men går også under betegnelsen anti-fascister og anti-racister. De er selv både fascister og racister. Deres metoder svarer til SA i Hitlers Tyskland, men de færreste danskere ved, hvordan demokratisk anmeldte demonstrationer eller ganske almindelige demokratiske møder ødelægges, således at vi, der har en efter deres mening forkert opfattelse, skal holde møder i hemmelighed. Det hører ingen steder hjemme i et land, der kalder sig demokratisk, men det fortsætter, fordi hverken politi eller justitsministeriet har tænkt sig at gøre noget ved det. Deres optræden anerkendes i demokratiets navn. Også de har ret til at demonstrere og lave moddemonstrationer, men de har ikke lov til at forhindre andre i demonstrationer eller møder, men det er reelt det, der sker, og politiet sætter kikkerten for det blinde øje. Deres optræden kan forhindres med grundloven, som siger, at. foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Men den paragraf lukker politikerne øjnene for, og brunskjorternes aktiviteter, vold og trusler kommer ikke ud i medierne. Derfor ved folk ikke noget om dem. Med hensyn til ytringsfriheden sætter muhamedanerne grænsen, men danskere hjælper dem gerne med racismeanklager, og vi må jo sige som Glistrup: Enten er man racist eller også er man landsforræder. De danskere, der anklager andre danskere for at ytre sig ifølge deres grundlovssikrede ret til ytringsfrihed, må vi betegne som landsforrædere, eller i bedste fald som folkeforrædere. Kan man tænke sig noget mere ynkeligt end, at danskere stikker danskere for at tilfredsstille en invasionsmagt, som selv siger, at den vil tilintetgøre Vesten og Vestens værdier? Disse folkeforrædere er danskere. Vi har altså at gøre med en gruppe af mennesker, der gerne sætter deres landsmænd i fængsel, fordi de vil forsvare deres fædreland. Det er ynkeligt, men sådan er det. Det er de vilkår, vi med den ukorrekte mening har, og så er spørgsmålet: Hvor er demokratiet blevet af? Hvem forsvarer det? Hvad gør politikerne? Hvad gør den brede befolkning? Demokratiet er i fare for at forsvinde. Der er brug for, at alle deltager i kampen for at værne om de danske værdier, demokratiet og ytringsfriheden.