Lokalpolitik

Demokratiet vil få et løft

NORDJYSKE har med baggrund i kommunalreformen bragt det lokale demokrati i fokus. Dels via artikler og debatindlæg, dels via en meningsmåling, hvis resultat var nedslående. På baggrund af undersøgelsen kunne det konkluderes, at et flertal af nordjyderne frygter for demokratiet.

Jeg kan berolige læserne med at demokratiet får et gevaldigt løft, netop på grund af den nye kommunale struktur. Hele grundlaget for reformen er nemlig, at de nye kommuner egenhændigt skal varetage og finansiere væsentligt flere opgaver. Der, hvor det i dag er uklart, om det er amtet eller kommunen, der har kompetencen, bliver det fremover alene kommunerne, eller de nye regioner. På samme vis bliver kommunerne af en sådan størrelse, så mange af de opgaver, som i dag løses i fællesskab blandt flere, nu kan varetages i én og samme kommune. De fælleskommunale selskaber, blandt andet på det tekniske område, kan nedlægges, og kompetencen samles hos en kommunalbestyrelse, der er direkte valgt. Borgerne får derfor klarhed over, hvor der skal rettes henvendelse, og hvem der kan stilles til ansvar. Vi kan i dag med rette stille spørgsmål ved, hvor meget demokrati og åbenhed der er i f.eks. et fælleskommunalt selskab med en politisk ledelse, som ikke er direkte valgt, men som er udpeget af flere forskellige kommuner. Selskaber, som samtidigt ikke er underlagt de samme krav om åbenhed, som kommunerne. Det er nøjagtigt den samme situation, som i slutningen af 50'erne, gav anledning til bekymring. Her var argumentationen, at når flere kommuner samarbejdede om at løse opgaver på f.eks. skoleområdet, blev mindretallene i de enkelte kommuner afskåret fra indflydelse. Ingen vidste rigtigt, hvad der blev lagt til grund for beslutningerne. Det førte så til den kommunale struktur, vi kender i dag, og som trådte i kraft i 1970. Siden er der sket meget. Antallet af love og paragraffer er mangedoblet. Miljøpolitikken er kommet til, og ikke mindst EF, nu EU, har sat sine tydelige spor i den offentlige forvaltning. Men kravene om decentralisering og medindflydelse, er mindst lige så aktuelt. Klarhed, decentralisering og gennemsigtighed, er nemlig en af grundpillerne i et rigtigt demokrati. Hvad er demokratiet værd, hvis ikke borgerne og pressen har mulighed for at se hvem der beslutter hvad, og med hvilken begrundelse. Flere aktører gør ikke kun tingene uigennemskuelige, men udhuler også borgernes mulighed for påvirkning. Et levende demokrati, hvor borgerne gør deres indflydelse gældende, og ikke kun på valgdagen hvert fjerde år, betinger nemlig, at der er forståelse og gennemskuelighed. Mange af de opgaver som løses i offentligt regi i dag, men som ikke var kendt i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne, er gennem tiden blevet placeret i amterne, i erkendelse af at mange kommuner var for små til at løse dem. Kravet om decentralisering og nærhed i beslutningsprocessen, er på den baggrund blevet fortrængt. Det rådes der nu bod på ved dannelse af store slagkraftige kommuner. Mange har også ytret bekymring for, om nu ikke de mindre samfund bliver glemt. Erfaringen viser imidlertid, at de mindre samfund er gode til at stå sammen, og gøre deres indflydelse gældende. Ser vi f.eks. på sammensætningen af de nuværende amtsrådene, er de største byer klart underrepræsenteret, i antallet af politikere. Vi ved også, at lokalsamfundene er bedre til at mobilisere en større procentdel af befolkningen, når noget går dem imod, end de større byer. Samlet set bliver indgangen til den offentlige sektor væsentlig mere enkel og decentral. Uklarheden minimeres, og demokratiet vil få fornyet liv, til glæde og gavn for os alle. Per Larsen, Svanelundsvej 36, Hjørring, er folketingskandidat og byrådsmedlem (K), i Hjørring. E-mail: bypl@hjoerringkom.dk