EMNER

Demokratisk underskud

Kommentar

klummerhoveder 
 Anders 
 Foto: Bent Jakobsen

klummerhoveder Anders Foto: Bent Jakobsen

De lokale politikere er på tærsklen til at gennemføre historisk store besparelser. Økonomien er dårligere end i årtier. Politikerne har allerede fundet ud af, hvor de vil spare. Og så er næste naturlige skridt i et demokrati som det danske vel en grundig debat efter denne skabelon: Politikerne lægger deres forslag frem, så borgere og interesseorganisationer kan give deres besyv med. Efter en god og grundig debat, hvor alle synspunkter er blevet hørt og konsekvenser belyst, træffer politikerne en afgørelse. Men nej. Sådan foregår det ikke i Frederikshavn Kommune. Politikerne har givet sig selv mundkurv på og vil ikke fortælle, hvem der skal hugges ned af sparekniven, før det (næsten) er for sent. Det er selvfølgelig ikke i orden. Vi taler om besparelser, der kommer til at gøre rigtig, rigtig ondt. Hvorfor må borgerne - os, der udgør Frederikshavn Kommune - ikke få at vide, hvad vores politikere vil? Hvorfor må vi ikke bidrage med vores synspunkter? Hvorfor må så vigtige og retningsgivende beslutninger for vores allesammens fremtid ikke blive debatteret åbent og fordomsfrit? Politikernes budskab er: Kære pensionister, børnehavebørn og skoleelever: Vi skal spare. Nogle af jer bliver ramt hårdt. Men vi vil ikke fortælle hvem. Vi vil nødigt skabe unødig ænstelse, og vi vil også beskytte kommunens ansatte. Sådan lyder det tynde, tynde argument. Men lukkethed og ulven, der lurer i mørket klar til angreb, skaber langt mere usikkerhed en åben kommunikation. Og kommunens ansatte? Tough luck. De må klare sig igennem en periode med spørgsmål og kommentarer fra borgere, de støder på. Længere er den ikke. Andre på arbejdsmarkedet støder på langt større udfordringer. Spørg bare på MAN og Martin. I øvrigt vil kommunens ansatte vel også gerne vide, om de er købt eller solgt. Det tilskriver logikken da. Men på bundlinien står, at politikerne først i forbindelse med 1. behandlingen af budget 2010 vil fortælle, hvordan besparelserne skal udmøntes. Det er 23. september. Borgerne må altså vente i angst og bæven i tre uger, inden de ved, om netop deres børn og/eller ældre skal betale prisen for dårlig kommunal økonomi. Siden følger tre korte uger, inden budgettet skal vedtages endeligt ved 2. behandlingen i byrådet. Al erfaring viser, at der skal rigtig meget til for at ændre på noget væsentligt i den korte periode mellem 1. og 2. behandlingen. Så lukketheden er ikke bare uforståelig. Den er også yderst problematisk i et land, der praler med folkestyre, et land, hvor der er tradition for en fri og fordomsfri debat og udveksling af synspunkter.