Udland

Demonstranter frygter højere dødstal i Tyrkiet

Det var en prokurdisk demonstration, der blev bombet i Ankara. Demonstranter frygter, at dødstallet stiger.

Det prokurdiske parti i Tyrkiet Folkets Demokratiske Parti (HDP) hævder, at dets medlemmer var målet for det terrorangreb, der lørdag formiddag ramte i Ankara, den tyrkiske hovedstad.

Myndighederne siger, at der var tale om to eksplosioner lige efter hinanden, og ifølge indenrigsministeriet blev 30 mennesker dræbt, mens 126 blev såret.

- Mange af de sårede er meget hårdt skadet. Så der er frygt for, at antallet af dræbte kan stige, siger partiet i en erklæring udsendt i Istanbul.

De to bomber gik af, bedst som en fredsdemonstration, der talte for fred mellem den tyrkiske stat og kurderne, gik i gang.

- Lige ved begyndelsen på fredsmarchen - omkring klokken 10.04 - eksploderede to bomber i HDP-kortegen, siger partiet i erklæringen.

- På denne baggrund ser det ud til, at hovedmålet for attentatet var HDP, hedder det videre i partiets erklæring.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst